En ny udgave af Premier Manager står for døren.
Holdet.dk har åbnet for Premier Manager Forår, som starter den 17. januar klokken 13.30. Du kan fortsat nå at oprette dit hold her.
Spillet kører over 17 runder og afsluttes i slutningen af maj, når der sættes punktum for Premier League.
I denne optakt giver Bold seks bud på billige spillere, der kan stå foran et gennembrud.
Holdet.dk er ejet af Ekstra Bladet, men avisen har ikke haft indflydelse på indholdet af denne artikel.
Andrey Santos, Chelsea
Midtbane
Pris: 3.000.000
Vækst i Premier Manager Efterår: +195.000
Chelsea har netop ansat Liam Rosenior som ny cheftræner. Englænderen har et særdeles godt kendskab til Santos på grund af deres fælles fortid i Strasbourg. London-klubben er lidt tyndt besat på midtbanen, og det har Santos på det seneste udnyttet til at vise sig flot frem.
Brasilianeren er dynamisk og kan bruges i flere forskellige roller på midtbanen. Den 21-årige Santos kan meget vel stå foran sit helt store gennembrud i Chelsea.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mateus Mané, Wolverhampton
Angreb
Pris: 2.000.000
Vækst i Premier Manager Efterår: +415.000

Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
De færreste kendte formentlig Mateus Mané forud for denne sæson. Efter en skrækkelig sæsonstart har Wolverhampton rettet blikket mod den 18-årige offensivspiller, som har takket for tilliden.
Mané er noteret for to mål og to oplæg i 12 førsteholdskampe. Det bliver spændende at følge den unge englænder i foråret.
Abdukodir Khusanov, Manchester City
Forsvar
Pris: 3.000.000
Vækst i Premier Manager Efterår: +147.000

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Abdukodir Khusanov har nu været Manchester City-spiller i et år, men det store gennembrud lader fortsat vente på sig. Topklubben er i øjeblikket hårdt ramt i defensiven, hvor flere profiler er ude med skader. Det kan vise sig at blive en åbning for Khusanov.
Forsvareren kostede over 300 millioner kroner, og nu skal han begynde at tilbagebetale den tillid, hvis City skal gøre sig forhåbninger om endnu et engelsk mesterskab.
Wilson Odobert, Tottenham
Angreb
Pris: 2.500.000
Vækst i Premier Manager Efterår: +392.000

Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Kantspilleren scorede i efteråret mod FC København, da løverne tabte ude mod Tottenham i Champions League. Franskmanden har fået pænt med spilletid i denne sæson, men han har manglet slutprodukt.
Thomas Frank har denne vinter vinket farvel til Brennan Johnson, hvilket må gøre Odoberts vej til spilletid kortere.
Ayden Heaven, Manchester United
Forsvar
Pris: 3.000.000
Vækst i Premier Manager Efterår: +206.000

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix
Ayden Heaven tog store skridt for Manchester United i løbet af efteråret. Han startede som reserve, men greb sin chance og fik langsomt mere og mere spilletid.
Den 19-årige englænder sluttede 2025 som fast mand og ser meget lovende ud i Uniteds defensiv.
John Victor, Nottingham Forest
Keeper
Pris: 3.000.000
Vækst i Premier Manager Efterår: +24.000

Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix
John Victor er ud af det blå fløjet ind på denne liste. Matz Sels var sikker førstemålmand hos Nottingham Forest i sidste sæson, men han var dårlig i efteråret.
Sels var så dårlig, at John Victor pludselig overtog pladsen i målet, indtil han blev skadet mod Aston Villa. Brasilianeren er et spændende valg, hvis han kommer tilbage i målet efter sin skade. I så fald vil han være en billig førstemålmand.
Premier Manager Forår starter 17. januar klokken 13.30. Du kan oprette dit hold her.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Chelsea
Manchester City
Tottenham
Wolverhampton
Manchester United
Nottingham Forest
Premier League






































