Andy Carroll nægter sig skyldig i en sag om brud på en tilholdskendelse mod sin ekskone Billi Mucklow.
Det oplyser han tirsdag, hvor han var mødt op i retten, skriver flere engelske medier.
I december skrev engelske medier første gang, at Carroll var blevet anholdt for en lovovertrædelse begået i marts måned.
Dengang kunne politiet ikke oplyse, hvad Andy Carrolls sigtelse helt præcist gik ud på, men det kan flere engelske medier nu berette om.
Andy Carroll, der mødte op i retten på krykker, skulle have ringet til sin ekskone, Billi, i marts, selvom han havde et tilhold mod hende. Det skriver The Telegraph.
Artiklen fortsætter efter billedet

Strafferammen for et sådan tilholdsbrud er alt fra en bøde og op til fem års fængsel.
37-årige Carroll blev løsladt mod kaution og skal nu møde op i Chelmsford Crown Court den 4. marts.
Carroll spiller i dag for National League South-klubben Dagenham & Redbridge. Han har tidligere haft en lang karriere i Premier League, hvor han blandt andet har repræsenteret Newcastle, Liverpool, West Ham og West Bromwich Albion.
På landsholdsniveau nåede Carroll ni optrædener for England mellem 2010 og 2012 og scorede to mål, herunder et ved EM i 2012.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Premier League






























