


Villa Park dannede søndag ramme om et medrivende Premier League-opgør mellem Aston Villa og Manchester United.
Hjemmeholdet Aston Villa kunne med en sejr cementere sig som overraskende tophold, mens gæsterne jagtede fem kampe i træk uden nederlag.
Hos Manchester United var danske Patrick Dorgu tilbage i startopstillingen efter fire kampe som indskifter. Wingbacken bidrog undervejs i offensiven.
Opgøret startede ganske jævnbyrdigt, hvor der var optræk til chancer i begge ender.
Målene lod vente på sig, men så kom de til gengæld også hurtigt.
Morgan Rogers åbnede ballet for Aston Villa, da han lige før pausen trak ind i banen og bankede bolden helt op i det lange hjørne til en 1-0-scoring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Glæden blev dog kort. I tillægstiden vandt Dorgu bolden højt i banen og skubbede kuglen videre til Matheus Cunha, som stensikkert udlignede til 1-1.
I pausen var Manchester United nødt til at udskifte anfører Bruno Fernandes, som måtte udgå med en skade. Umiddelbart lignede det en muskelskade.
Godt ti minutter inde i anden halvleg var Rogers igen på spil for Aston Villa.
Englænderen kom først på en løs bold i gæsternes felt. Efter et par træk ind i banen gentog han bedriften fra tidligere og sparkede Aston Villa på 2-1 med et mål i det lange hjørne.
Manchester United jagtede endnu en udligning, men målet kom aldrig.
Derfor vandt Aston Villa 2-1 og er nu på ti sejre i træk. Syv af sejrene er kommet i Premier League, hvilket rækker til en placering som nummer tre. Manchester United er nummer syv. Du finder stillingen her.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Aston Villa
Manchester United
Premier League


































