Super League -Dansk stortalent er flyvende: God kommunikation med Bayern
Foto: Imago/Ritzau Scanpix
2025-10-10 11:30:00
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Dansk stortalent er flyvende: God kommunikation med Bayern

Jonathan Asp har fået en flyvende start på livet i Schweiz, hvor han føler sig godt tilpas. Offensivspilleren er udlejet fra Bayern München for at få mere hår på brystet og førsteholdserfaring. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 7. runde

FT

BMU

2 - 1

DOR

Et nyt kapitel er startet i Jonathan Asps fodboldliv.

Det danske stortalent er på kontrakt i Bayern München, hvor han har imponeret på diverse ungdomshold.

Denne sommer skulle der dog ske noget nyt. Det var han og Bayern München enige om.

Det fortæller den 19-årige offensivspiller i et interview med Bold.  

- Vi havde i noget tid snakket med Bayern om, at det var det næste skridt for mig.

- Jeg skulle ud at have noget erfaring og spille noget førsteholdsfodbold og tage det næste skridt på den måde, siger han.

Valget faldt på Grasshoppers, der spiller i den bedste schweiziske række.

- Den måde, de præsenterede det hele på, var bare sindssygt interessant. Jeg kunne mærke fra starten, at det var det rigtige for mig.

Og det går godt. Rigtig godt faktisk.

Asp står noteret for fire mål og to oplæg i syv ligakampe.

- Det er jeg tilfreds med indtil videre, men det kan blive bedre, så der skal arbejdes videre, siger han, hvorefter han påpeger, hvad der fungerer.  

- Jeg føler mig sindssygt godt tilpas. Både med træner og spillere. Det har selvfølgelig noget at sige, og så tror jeg, at jeg har fundet den rigtige måde at spille fodbold på.

- Jeg har mere fokus på det offensive. Jeg skal have flere kampafgørende situationer. 

- Jeg skal ikke bare røre bolden. Jeg skal også være farlig og skabe noget, siger han.

I jævnlig kontakt med Bayern München
Aftalen med Grasshoppers gælder hele denne sæson, men Asp er som tidligere nævnt stadig på kontrakt i Bayern München.

Derfor er han også i jævnlig kontakt med den tyske storklub.

- Bayern har en i klubben, der har styr på alle lejespillere. Så ham har jeg kontakt til rimelig ofte.

- Vi skriver sammen i løbet af ugen. Vi evaluerer kampe, og han sender mig alle mulige stats og klips fra kampene.

- Der er god kommunikation, fortæller han.

Asp fortæller yderligere, at han selvfølgelig stadig drømmer om at slå i gennem i Bayern München, hvor han står noteret for en enkelt kamp indtil videre.  

For nu er al fokus dog på at præstere i Grasshoppers.

Aftalen med den schweiziske klub kom tidligt på plads, og det var vigtigt for Asp.

- Grasshoppers kom som de første på banen, og så havde jeg nogle snakke med dem. Jeg havde faktisk ikke behov for at snakke med så mange andre.

- Det var dejligt at få tidligt på plads. Det der med at man ikke skulle gå et helt transfervindue og gå og lede.

- Så fik jeg også en god lang preseason med holdet. Jeg startede op, når de gjorde, siger Asp, der hurtigt faldt til i de nye omgivelser.  

- Jeg har det rigtig godt, og jeg føler mig godt tilpas. Jeg er bare rigtig glad.

Men hvad er Grasshoppers så for en størrelse?

- Jeg vidste, det var et ungt hold. Deres spillestil passer mig fint, og de så mig på en måde, som jeg også selv gør.

- De vil gerne hjælpe med min udvikling, og de har lagt en sindssygt god plan.

- Jeg er selvfølgelig ikke garanteret spilletid, men hvis man arbejder stenhårdt hver dag og viser til træning, at man fortjener at spille, så kommer man også til det.

- Det fik jeg at vide fra dag et af, og det er jeg helt med på, siger det danske stortalent afslutningsvis.

Grasshoppers er nummer ni i den schweiziske række. Asp er på en delt tredjeplads på topscorerlisten med fire ligascoringer. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 7. runde

FT

BMU

2 - 1

DOR

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce