
FC Thun er snublende tæt på at køre et sensationel mesterskab i hus.
Festen blev dog udskudt en anelse, da Thun lørdag aften tabte 0-1 til Lugano efter et straffesparksmål sat ind dybt inde i overtiden.
En sejr til Thun havde sikret Super League-titlen.
Thun topper ligaen med 14 point ned til St. Gallen, der har fem kampe tilbage. Det vil sige, at Thuns mesterskab kommer i hus næste gang, at enten St. Gallen ikke får fuldt udbytte, eller at Thun vinder.
Thun har fire kampe tilbage i den bedste schweiziske række.
Mesterskabet kan således blive en kendsgerning allerede søndag, hvor St. Gallen spiller mod Young Boys. Formår St. Gallen ikke at vinde, er Thun mester.
FC Thun har aldrig vundet en titel i klubbens 127-årige historie. Det har dog været tæt på et par gange.
I 2005 løb de med sølvmedaljerne i den schweiziske liga, mens det i 2019 og 1955 sluttede med et nederlag i finalen af pokalturneringen.
Bold har tidligere talt med en af klubbens profiler om den vanvittige sæson. Det kan du læse mere om her.


Thun
Lugano
Super League
































