11 år er lang tid i moderne fodbold.
Efter så lang tid i en fodboldklub drømmer alle spillere om at få lov at tage afsked med de fans, der har båret dem frem i tykt og tyndt.
Sådan har det formentlig også været for James Tavernier, der siden 2015 har været en del af Rangers.
Til aftenens opgør på Ibrox, hvor klubben møder Hibernian, er den 34-årige backspiller imidlertid ikke at finde i hverken startellever eller kamptrup.
Artiklen fortsætter efter billedet

Flere medier omkring klubben skriver, at det skyldes et skænderi med cheftræner Danny Röhl før kampen. Et skænderi, der skal have handlet om netop manglen på en startplads.
Dermed får Tavernier ikke lov til at blive hyldet af fansene fra holdet, som han har spillet 562 kampe for og scoret 144 mål samt 148 assists for undervejs.
Det til trods for, at han pryder kampprogrammet.
💙 Tonight's starting XI at Ibrox. Team News | https://t.co/tLYDT7VUts pic.twitter.com/u8oUHxJa8p
— Rangers Football Club (@RangersFC) May 13, 2026

Rangers
Hibernian
Premiership

































