I sommer var Malik Abubakari med til at sende Silkeborg IF ud af Europa League-kvalifikationen.
Angriberen scorede et langskudsmål til 1-0 for HJk Helsinki på Jysk Park, og det resultat fik Silkeborg kun vendt til 1-1 og måtte derfor nøjes med Conference League.
Abubakari var lejet ud til den finske klub i efteråret, men nu skal Malmö-angriberen videre til slovakisk fodbold.
Den ghanesiske angriber er nemlig blevet lejet ud til Slovan Bratislava for resten af kalenderåret.
Aftalen inkluderer en købsoption for den 22-årige spiller.
Abubakari har spillet 38 kampe for Malmö, hvor det er blevet til otte mål og to assists for klubben.
Angriberen kom til svensk fodbold fra Moreirense i Portugal tilbage i sommeren 2021.


Slovan Bratislava
Malmö FF
1. Division




































