2023-01-18 22:58:41

Atletico Madrid klar til kvartfinalen efter sejr mod Levante

Atletico Madrid spillede sig onsdag aften videre i den spanske pokalturnering Copa del Rey, da de besejrede Levante 2-0. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

AMA

3 - 0

VAL

Levante og Atletico Madrid krydsede onsdag aften klinger i ottendedelsfinalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey, hvor det blev til en 2-0-sejr til hovedstadsklubben.

Levante og Atletico Madrid mødtes onsdag aften i en duel om kvartfinalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey. 

Her havde klubben fra hovedstaden både Alvaro Morata og Antoine Griezmann med fra start, mens Levante fra den anden bedste række havde Mohamed Bouldini oppe i front, der har scoret fem mål i denne sæson.

Efter 25 minutter havde Levante egentlig fået bolden ind bag slovenske Jan Oblak, men dommeren dømte bolden ude i en forseelse før til stor skuffelse for Levante-spillerne. 

I det 34. minut kunne Levantes Pablo Martinez have gjort det til 1-0 i et skud fra kanten af feltet, der dog mundede ud i at stryge forbi højre stolpe. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Atletico Madrid klar til kvartfinalen efter sejr mod Levante
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var tydeligt, at Atletico Madrid ikke var sig selv under første halvleg, for de fik ikke sendt en eneste afslutning mod mål. 

Dermed stod det stadig 0-0 på måltavlen, da begge hold gik til pause. 

Atletico Madrid trak det længste strå
Det var Atletico Madrid, der kom bedst fra start fra anden halvlegs begyndelse, og i det 54. minut kunne de da også komme på sejrskurs. 

Her var det midtbanespilleren Marcos Llorente, der med sit gode overblik fandt Alvaro Morata i dybden, der med ro i kroppen sendte bolden i mål ved bagerste stolpe. 

Atletico Madrid fik bragt sig yderligere i front i overtiden, da det denne gang var Llorente, der blev spillet fri af højrebacken Nahuel Molina, og så kunne Llorente med sit højreben nemt passere Joan Femenias i buret. 

Dermed endte kampen med 2-0 til hovedstadsklubben, og derfor kan Atletico Madrid nu glæde sig over en kvartfinaleplads i den spanske pokalturnering. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

AMA

3 - 0

VAL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce