Getafe får ikke mere gavn af Carles Aleñá.
Midtbanespilleren var i forårssæsonen sendt på lejeophold hos ligakonkurrenterne fra Alavés, og her bliver han hængende permanent.
Det bekræfter klubben torsdag på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at Aleñá har underskrevet en fireårig aftale.
Den 27-årige tekniker nåede 14 kampe og 1.096 minutters fodbold for Alavés på det seneste halve år, og det har altså været nok til at overbevise cheftræner Eduardo Coudet.
Aleñá har fortid hos Barcelona, hvis akademi han kom op fra tilbage i 2018.
Det blev også til 44 kampe for catalanerne, mens han dog aldrig for alvor formåede at slå igennem.
Nu er det fortsat hos Alavés, at Carles Aleñá skal slå sine folder og bevise sig på ny.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Getafe
Barcelona
Alaves
La Liga




































