Da dommeren fløjtede kampen i gang mellem FC Barcelona og Girona klokken 16.15 gik der 15 sekunder, hvor spillerne stod helt stille.
Girona gav bolden op, hvor den blev spillet tilbage til kanten af midtercirklen.
Her tæmmede en anden Girona-spiller bolden, og stod så med foden på den i 15 sekunder.
Ingen spillere fra hverken Barcelona eller Girona bevægede sig.
Da de 15 sekunder var gået, begyndte de to mandskaber at spille igen.
Det sker som et led i en protest på tværs af hele La Liga, som er utilfredse med, at det er besluttet, at en kamp skal foregå i USA.
For nylig kom det frem, at La Liga-opgøret mellem Villarreal og FC Barcelona skal spilles 20. december i Miami.
Det har skabt utilfredshed fra flere kanter, og nu træder spillerne i karakter med denne protest.
Protesten har også fundet sted i de to kampe, der er blevet spillet i denne runde.
I gårsdagens kamp mellem Real Oviedo og Espanyol valgte La Liga at vise billeder uden for stadion, mens aktionen var i gang.
I den tidlige lørdagskamp mellem Sevilla og Mallorca blev protesten skiltet fra La Ligas side som en aktion for fred i Gaza.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere

Barcelona
Girona
La Liga






































