



Det var kampen om overlevelse, som var på programmet fredag aften i La Liga, da Cadiz tog imod Real Valladolid hjemme på Estadio Nuevo Mirandilla.
Inden opgøret var begge mandskaber placeret lige over nedrykningsstregen med 35 point hver, og derfor ville en sejr være vital.
Det var da også til at se på kampen, hvor der var en masse tænding på, og efter 33 minutter fik hjemmeholdet så noget at juble over.
Her blev profilen Theo Bongonda nemlig nedlagt i feltet, så Cadiz fik tilkendt et straffespark med hjælp fra VAR.
Det var Ruben Alcaraz, som fik ansvaret for at sparke Cadiz tættere på overlevelse, men nerverne ramte ham, da han sendte bolden på overliggeren til stor lettelse blandt Valladolid-spillerne.
Sikke et slag i ansigtet på Cadiz, som måtte gå til pausen uden scoring, men det fik Bongonda i hvert fald lavet om op.
I slutningen af anden halvleg tog angriberen nemlig sagen i egen hånd og leverede et sandt drømmemål fra distancen.
Efter 72 minutter modtog han bolden i højre side, hvor han valgte at tage nogle træk ind i banen.
Her var det ingen af Valladolid-spillerne, som fik stoppet Bongonda, der i stedet smaskede bolden i mål via overliggeren med raketfart, og så var Cadiz foran med 1-0.
Sikke en scoring af Bongonda, som dog var på jagt efter endnu et mål.
Det fik han da også seks minutter senere, da Cadiz igen fik tilkendt et straffespark, hvor Bongonda denne gang gik til pletten og gjorde det til 2-0.
Bongonda var den helt store oplevelse for Cadiz, og han blev da også klappet ud af alle på stadion, da han blev udskiftet kort før tid.
Kampen endte med en 2-0-sejr til Cadiz over Real Valladolid, som endda fik Martin Hongla smidt ud med et direkte rødt kort efter en grim tackling.
Med sejren er Cadiz nu at finde på 14.-pladsen med 38 point og har fire ned til nedrykningsstregen.
Valladolid har et enkelt point ned til Getafe under stregen, som dog har en kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Valladolid
Cadiz
La Liga


































