Frenkie de Jong tager bladet fra munden og udlægger teksten omkring sin alvorlige knæskade.
Det sker, efter at fans og interessenter omkring Barcelona har rettet kritik af den hollandske midtbanespiller og stillet spørgsmålstegn ved forløbet omkring skaden samt hans situation i den catalanske storklub.
De Jong startede nemlig inde og fik mange minutter i samtlige kampe for Holland under VM, på trods af at han nu har vist sig at have en slem knæskade, som holder ham ude på ubestemt tid.
Nu understreger hovedpersonen, at det var den hollandske lægestab, der clearede ham til at spille videre, da knæet blev undersøgt under slutrunden.
- Under VM fik jeg en skade i knæet. Efter de første undersøgelser vurderede lægerne, at der var tale om en mindre skade, og at den ikke ville blive værre, hvis jeg fortsatte med at spille.
- Det ville betyde, at jeg skulle spille med smerter, men det har jeg gjort mange gange gennem min karriere, når jeg har kunnet hjælpe holdet – både i klubben og på landsholdet, skriver De Jong i en story på Instagram og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I min ferie vendte jeg tilbage til Barcelona for at få foretaget flere undersøgelser. De viste, at skaden var mere alvorlig, end man først havde troet. Heldigvis er der ikke behov for en operation, og mit fulde fokus er nu på genoptræningen, så jeg kan komme tilbage på banen hurtigst muligt.
29-årige De Jong forklarer desuden, at han har følt sig nødsaget til at præcisere en ting eller to omkring skadesforløbet.
- Normalt bruger jeg ikke ret meget energi på det, der bliver skrevet om mig, holdet eller klubben. Men på det seneste har der været mange spekulationer om min skade og min situation i Barca.
- Det gør mig ked af det at se folk sætte spørgsmålstegn ved mit forhold til klubben og mit engagement på baggrund af usande historier.
- Fodbold betyder alt for mig, og jeg har altid givet alt, hvad jeg har, for FC Barcelona og mit land. Derfor fortæller jeg, hvad der rent faktisk er sket, skriver De Jong.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Barcelona
La Liga
Holland




























