Tidligere på ugen var Alexander Sørloth med til at sparke FC Barcelona ud af Champions League.
Catalonierne har tilsyneladende været imponerede af nordmanden, der scorede i den første af de to CL-kvartfinaler mellem Atletico Madrid og Barca.
I hvert fald melder transferjournalisten Matteo Moretto, at Barca har et godt øje til Alexander Sørloth.
Robert Lewandowski fylder 38 år om fire måneder, og han står foran kontraktudløb i Barca denne sommer.
Ifølge Moretto kan polakken forlænge sin aftale med en noget lavere løn, eller tage imod et lukrativt tilbud fra en af de klubber uden for Europa, der angiveligt lurer i kulissen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Skulle Lewandowski forlade Barca, er Sørloth ifølge Matteo Moretto en spiller, som den sportslige ledelse i La Liga-topklubben gerne vil hente.
Nordmandens tekniske ligheder med Lewandowski samt evne til at tilpasse sig Hansi Flicks system skulle være blandt årsagerne til, at Barca kigger på Sørloth.
30-årige Alexander Sørloth har spillet for Atletico Madrid siden sommeren 2024. Han står noteret for 41 mål og tre oplæg i 100 kampe, mens han kontrakt løber frem til sommeren 2028.
Den norske angriber har tidligere tørnet ud for blandt andre Real Sociedad, RB Leipzig og FC Midtjylland.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
Barcelona
Atletico Madrid
La Liga





































