Sæsonen er kun halvvejs, men FC Barcelona er allerede langt med planerne om hvordan klubbens midterforsvar skal se ud i næste sæson.
Ifølge sportsavisen Sport regner Barcelona kraftigt med 20-årige Chadi Riad, som i denne sæson har fået et stort gennembrud i Real Betis med 15 kampe under bæltet.
Riad er udlejet fra Barcelona til Betis. Sevilla-klubben har en købsoption, som de vil udnytte til sommer ifølge Fabrizio Romano.
Barcelona har derefter en klausul, hvormed de kan hente Riad tilbage fra Betis for bare 52 millioner og på den lidt kringlede facon ender marokkaneren tilbage hos Blaugrana.
Artiklen fortsætter efter billedet

Riads forestående ankomst står til definitivt at koste Eric Garcia pladsen i truppen ifølge Sport.
Den tidligere Manchester City-forsvarer er i denne sæson udlejet til Girona, og Barcelona er nu gået i gang med at afsøge markedet for købere til Garcia.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Betis
Barcelona
Girona
La Liga
































