
Et opgør mod Barcelona sent i en lang La Liga-sæson er næppe det, man ser mest frem til, hvis man hedder Alaves.
Men onsdag - bare få dage efter Blaugranas fejring af mesterskabet med en 2-0-sejr over ærkefjenderne fra Real Madrid - var måske ikke det værste tidspunkt.
I hvert fald var det et Barcelona-mandskab, der ikke havde nær så meget at spille for, som de bravt kæmpende nedrykningskandidater fra Alaves.
Roony Bardghji var igen at finde fra start side om side med Dani Olmo og Marcus Rashford.
Men fronttrioen kunne slet ikke indstille sigtekornet, ej heller Robert Lewandowski forrest.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ikke en eneste gang ramte de målrammen i løbet af de 90 minutters fodbold, og det lukrerede Alaves på.
Kort for pausefløjtet scorede Ibrahim Diabate kampens eneste mål, da en bold blev forlænget ind til ham i det lille felt efter et hjørnespark.
Dermed tager Alaves tre point med sig væk fra den uhyggeligt tætte bundstrid i La Liga, som involverer næsten halvdelen af rækkens hold.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
Barcelona
Alaves
La Liga



































