



Atletico har håneretten i Madrid i morgen.
Søndag aften nedlagde de Real Madrid i det lokale derby med 3-1, hvor den tidligere Real-angriber Alvaro Morata scorede to gange mod sin gamle klub.
Efter kampen fortæller han til DAZN, hvor meget fansene betød i kampen på Metropolitano Stadion.
- Jeg er meget glad for alle menneskene, jeg sagde det den anden dag i et interview, fansene kommer til at have den vigtigste rolle, og det var sådan, det var. Alle var sammen, os på banen og dem på tribunerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I morgen kommer børnene til at gå i skole med Atletico-trøjer og være stolte af os, fortæller Morata.
Udover æren i Madrid, så fik Atletico Madrid også tre vigtige point i en sæson, hvor de havde fået en lidt skæv start.
Her har de nu ti point efter de første fem kampe og befinder sig derfor på en øjeblikkelig femteplads i La Liga. Her har de dog spillet en kamp færre end de fleste andre hold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
Atletico Madrid
La Liga




































