



Der var lagt op til lokalderby, da Real Madrid var på besøg mod Atletico Madrid i kampen om den spanske hovedstad.
Udover æren, som altid vil være spil i dette opgør, så skulle Real Madrid også forsøge at genvinde førstepladsen, som Barcelona med en kamp mere havde indtaget.
Atletico Madrid havde før kampen fået syv point i de første fire kampe.
Der kom hurtigt godt gang i opgøret, da et flot indlæg fra Samuel Lino efter fire minutter fandt Alvaro Morata inde i boksen.
Her kunne den tidligere Real Madrid-spiller straffe sit gamle hold og bringe Atletico Madrid foran med en enkelt.
Et kvarter efter kunne værterne igen sende et indlæg ind fra venstre side. Her var det Saul Niguez, som ramte Antoine Griezmann i panden, og franskmanden kunne på den måde fordoble deres føring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den underholdende halvleg fortsatte med at producere mål, da Toni Kroos fik fat i bolden uden for feltet.
Her viste han flot teknisk kvalitet, da han trak bolden forbi en Atletico Madrid-forsvarer og over til højrebenet, hvor han uden for feltet kunne hamre den ind.
Kort før pausen lignede det også, at der ville komme en udligning, men målscorer Eduardo Camavinga var offside på spillet.
Atletico forsvarede sejren hjem
Anden halvleg var lige knap gået i gang, og igen var det venstre side, som Atletico Madrid kunne bruge til et indlæg.
Her var det igen Saul Niguez, der lagde den ind, hvor Alvaro Morata kunne heade sit andet mål i kampen i kassen.
Alle tre Atletico Madrid-mål var altså på hovedstød fra indlæg i deres venstre side.
Mario Hermoso var tæt på at kunne øge føringen med et hovedstød, men afslutningen endte på overliggeren.
Derefter ændrede Atletico Madrid også strategien og fokus kom i højere grad på forsvare føringen hjem.
Chancerne kom også til Real Madrid, og Rodrygo var tæt på at kunne sende et skud forbi forsvaret, men den blev blokeret ud til Aurelien Tschouameni, der affyrede et flot langskud, som dog gik forbi målrammen.
Det var dog ikke uden lidt klassisk derby-drama til sidst, hvor Jude Bellingham kom med en voldsom tackling, der sikrede den unge englænder et gult kort.
Det førte til mange diskussioner på banen, som ikke resulterede i mere end en lidt længere tillægstid.
Trods presset kunne Real Madrid ikke komme tilbage i kampen, og den endte 3-1 til hjemmeholdet.
Atletico Madrid kunne med sejren bringe sig op på ti point og dermed en femteplads i La Liga, hvor de dog også har spillet en kamp færre end stort set alle andre hold.
Nederlaget var det første i sæsonen for Real Madrid, som ellers havde taget maksimale 15 point efter de første fem runder.
Det betød altså også, at de måtte forblive på en øjeblikkelig tredjeplads i La Liga, hvor Barcelona og Girona begge har et point mere efter de første seks runder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
Atletico Madrid
La Liga




































