Finalen i den spanske Super Cup mellem FC Barcelona og Real Madrid vises på Bold+.
Har du ikke allerede Bold+, kan du købe abonnement her.
26. oktober blev seneste El Clásico spillet.
Her blev det til en 2-1-sejr til hjemmeholdet fra Real Madrid. Selvom resultatet antyder, at kampen var tæt, var madrillerne klart bedst i det opgør og kunne have vundet med flere overskydende mål.
At Real Madrid var så overlegne satte sig i Barca-spillerne, som søndag har mulighed for at få revanche.
- Kampen i ligaen var hård for os. Søndag har vi muligheden for at vende tingene rundt og vinde en titel.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den måde, vi tabte det seneste Clásico, gjorde ondt på os. Nu venter en finale, og det er en stor motivation at spille mod Real Madrid. Jeg vil give alt, siger Eric García på pressekonferencen forud for opgøret.
Det var Real Madrids første El Clásico-sejr i fem kampe, hvilket kunne indikerer et skifte i styrkeforholdet.
Alligevel kom Barca styrket ud af nederlaget, da de har gjort rent bord i La Liga efterfølgende. De har dermed overhalet Real Madrid i den bedste spanske række igen.
Og det catalanske storhold går da også ind til opgøret med tro på tingene.
- Vi har selvtillid, men de vandt den seneste Clásico. Uanset hvem favoritterne er, ved vi, at hvis vi gør tingene rigtigt, kan vi vinde, selvom Real Madrid er et godt hold.
Kampen begynder klokken 20.00.


Real Madrid
Barcelona
Supercup




































