2025-07-18 20:57:35

5 i fokus: FCK-stjerne var på en mission

Elias Achouri havde ild i øjnene, mens vikaren Nickolai Lund fik vist prøver på sit værd, da FC København vandt 3-2 over Viborg i sæsonpremieren. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

VFF

2 - 3

FCK

24'
10
Jeppe Grønning
Mål på straffe
37'
11
Elias Achouri
Mål
51'
12
Mohamed Elyounoussi
Mål
73'
22
Mads Søndergaard
Mål
78'
23
Magnus Mattsson
Mål på straffe

FC København måtte slide og slæbe for det, men de forsvarende mestre formåede til sidst at få de tre point i Superliga-premieren.

Viborg FF beviste ellers flere gange, hvordan de kunne gøre ondt på Jacob Neestrups mandskab, men Magnus Mattssons straffesparksscoring endte med at blive afgørende i 3-2-sejren. Du kan læse et referat fra opgøret lige her. 

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen: 

Tandløse Njoh
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Med et Isak Jensen-salg og en skadesramt Serginho lå der et stort ansvar hos Viborgs Yonis Njoh. Med sine tekniske færdigheder har franskmanden det, der skal til for at gøre en forskel i offensiven, men mod FC København var det alt for sjældent ham, der gjorde viborgenserne farlige. I stedet var det kun via hjørnespark og frispark, at chancerne - og målene - kom. Men det er sjældent nok over 90 minutter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: FCK-stjerne var på en mission
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Achouri på en mission
Spiller fra udeholdet i fokus

Mens debutanten Youssoufa Moukoko lignede én, der fortsat mangler både timing og skarphed, var Elias Achouri en mand på en mission. Forud for premieren bebudede tuneseren, at han ville have en stor sæson, og fredag fulgte han op på de ord. Han skulle lige ramme stolpen to gange, men målet kom, og kantspilleren var FCK’s klart farligste mand med sin evige lyst til at udfordre sin direkte modstander. Nøj, hvor så han veloplagt og farlig ud.

Kig væk, Viborg
Statistik i fokus

Viborgs xG (expected goals, red.) i åbent spil fortæller meget godt, hvilke udfordringer Viborg havde mod de forsvarende mestre - 0,27. FCK’s dominans på bolden var i perioder til at føle på, og alt for ofte kom de grønblusede til at stille sig for langt tilbage. I glimt viste Viborg, at der var potentiale til farlige omstillinger, men når man kun formår at have en nogenlunde xG via dødbolde, gør man det svært for sig selv - også selvom man var dødsensfarlige på hjørnespark.

FCK-fans leger med ilden
Fans i fokus

De mere end 1.000 medrejsende FCK-fans sørgede sammen med hjemmebanepublikummet for en god kulisse i premieren, men pyro er tilsyneladende ikke til at komme uden om hos de hvidklædte tilhængere. De har allerede fået en straf, der betyder, at Sektion 12 er lukket mod Vejle, og mod Viborg var der tændt op både inden kampen og i forbindelse med scoringerne - godt nok i mindre omfang, men det kommer til at koste en bøde som minimum.

Viborg-vikar må more sig lidt
Træner i fokus 

Mens der efterhånden ikke er den mindste tvivl om, at Jacob Neestrup bliver siddende som FCK-træner, er det tydeligt, at Nickolai Lund ikke er det foretrukne valg i Viborg. Fredag fik han dog bevist, at han måske er værd at satse på. Ganske ironisk for FCK var det efter to hjørnespark, at den tidligere dødboldstræner i hovedstaden kunne se sit mandskab komme på tavlen. Det må vikaren more sig en smule over trods nederlaget.

Karakterer
Herunder finder du karaktererne fra kampen. Karaktererne baserer sig udelukkende på data.

  • 1
    Lucas Lund Pedersen
    6.45
  • 2
    Ivan Näsberg
    6.25
  • 18
    Manuel Mbom
    5.95
  • 24
    Daniel Anyembe
    6.10
  • 26
    Hjalte Bidstrup
    5.55
  • 55
    Stipe Radic
    6.30
  • 6
    Mads Søndergaard
    6.95
  • 7
    Serginho
    6.00
  • 8
    Asker Beck
    6.10
  • 13
    Jeppe Grønning
    7.40
  • 37
    Jakob Vester
    6.00
  • 27
    Yonis Njoh
    6.05
  • 10
    Thomas Jørgensen
    5.90
  • 17
    Charly Horneman
    6.00
  • 14
    Anosike Ementa
    6.05
  • 19
    Dorian Hanza
    5.55

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

VFF

2 - 3

FCK

24'
10
Jeppe Grønning
Mål på straffe
37'
11
Elias Achouri
Mål
51'
12
Mohamed Elyounoussi
Mål
73'
22
Mads Søndergaard
Mål
78'
23
Magnus Mattsson
Mål på straffe
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce