2025-10-05 15:59:20

5 i fokus: Han kan blive vigtig for FCN

Det blev en sikker 3-0-sejr til FC Nordsjælland, da de søndag eftermiddag gæstede Vejle Boldklub. Læs Bolds fokuspunkter fra opgøret her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

VB

0 - 3

FCN

Det var et opgør med enorm betydning for begge hold, da Vejle Boldklub tog imod FC Nordsjælland på Vejle stadion søndag eftermiddag.

Vejle skulle jagte tre point for at holde snor i holdene foran dem i den mindre sjove ende af tabellen. Gæsterne fra FC Nordsjælland derimod jagtede et skridt op i tabellens sjove ende.

Det var gæsterne, der var det klart bedste hold i første halvleg, så det var heller ikke ufortjent, at de sent i første halvleg på få minutter fik scoret til både 1-0 og 2-0.

Anden halvleg blev mere rodet, men med flere gode takter fra Vejle. Det nyttede dog ikke for hjemmeholdet, da gæsterne fra FCN kunne lukke kampen til 3-0.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen: 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Han kan blive vigtig for FCN
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Farligt spil fra Vekic
Spiller fra hjemmeholdet i fokus 

Det var ikke nogen prangende kamp af hjemmeholdet, der havde svært ved at få tingene til at glide. Noget af årsagen kan tillægges, at spillet med fødderne flere gange var ved at kaste store chancer af sig til gæsterne fra FC Nordsjælland. Specielt Vejle-målmanden Igor Vekic havde problemer med at skille sig godt af med bolden, hvilket forærede FCN’s 3-0-scoring. Det må simpelthen ikke ske, Vekic.

Målnæsen er tilbage hos Lind
Spiller fra udeholdet i fokus 

Han skulle lige bruge et par kampe på at komme i gang, men nu er han der. Sidste kamp scorede han i nederlaget mod AGF. I dag scorede han igen. Opsnappede et dumt boldtab fra Vejle-keeperen og eksekverede sikkert. Han har før vist sig at være en yderst farlig herre i Superligaen, og hvis han kommer i målform og, kan han blive meget vigtig for FC Nordsjælland i denne sæson, hvis det skal blive til en placering i toppen.

FCN tager sjælden sejr i Jylland
Statistik i fokus 

For dagens gæster fra FC Nordsjælland er kampe på udebane i Jylland ikke noget, der har tradition for at kaste sejre af sig på det sidste. Ganske vist vandt man i sæsonpremieren i Fredericia, men foruden den sejr skal man helt tilbage til februar for at finde seneste FCN-sejr på jysk grund. Syv ud af de seneste otte kampe er har man ikke vundet forud for dagens opgør. Mon det er noget, man selv har bemærket i Nordsjælland-lejren?

Vådt vejr kunne ses på fremmødet
Fans i fokus 

Vejret var ikke det mest indbydende at tage på Vejle Stadion og se fodbold i. Vejles fans har gennem sæsonen udvist stor opbakning til deres lokale profiler med et flot tilskuersnit. I dag var en kold og våd fornøjelse i Nørreskoven, hvilket kunne ses på tilskuertallet, der til dagens kamp var det laveste antal i denne sæson. Hjemmeholdets fans fik dog heller ikke meget at varme sig på i løbet af kampen.

Oprejsning for FC Nordsjælland
Træner i fokus 

De seneste uger har været hårde for FC Nordsjælland i Superligaen. Først et nederlag ude mod Randers og så et nederlag hjemme mod AGF. Dagens kamp var dog en anden for Jens Fønsskov og hans tropper. Størstedelen af kampen var hans hold i god kontrol og fik også skabt chancer til flere scoringer. Man må have haft brug for en kamp som denne til at vende tingene. Kan dette mon få FCN ind i kampen om topplaceringer?

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

VB

0 - 3

FCN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce