2025-08-24 19:55:41

5 i fokus: Mortensen er knivskarp

AGF fik endnu en sejr, da de på hjemmebane slog Vejle med 1-0. Du kan læse Bolds fokuspunkter fra opgøret her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

Et godt besøgt Ceres Park Vejlby kunne søndag aften se AGF slå Vejle Boldklub med 1-0.

Det var et hjemmehold, der kom tidligt foran på et hovedstød af Patrick Mortensen, og som foruden et skud på stolpen fra gæsterne, var i stor kontrol det meste af kampen.

Dermed fik AGF sin tredje sejr i streg, mens Vejle indkasserede deres tredje nederlag i streg.

Her er Bolds fokuspunkter.

Brandvarme Mortensen
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Sidste sæsons topscorer er stadig knivskarp. Det viste han igen, da han headede sit hold foran med 1-0. Foruden at være god i opbygningsspilet, var han en stor mundfuld for Vejles bagkæde, og han er altid en trussel, når han begiver sig ind i modstanderens felt. Det kom til udtryk ved scoringen, hvor han bruger sin fysik til at komme forrest på indlægget. Og når indlæggene kommer, så kommer han først på det meste.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Mortensen er knivskarp
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Duelund tæt på at gøre det onde
Spiller fra udeholdet i fokus
Det var et Vejle-mandskab, der kæmpede med tingene i store dele af kampen. Det var heller ikke mange chancer, som Mikkel Duelund og holdkammeraterne fik skabt i løbet af kampen. Det tætteste de rødblusede kom på en scoring var, da den tidligere AGF-spiller, Mikkel Duelund, sparkede på stolpen i første halvleg. Det havde nok været en scoring, der ville have varmet ekstra meget hos Duelund.

Vejles Aarhus-kompleks
Statistik i fokus
Det lykkedes ikke Vejle at tage fra Aarhus med en sejr i bagagen. Men det er heller ikke nemt for Vejle at skulle til Aarhus og møde mod AGF. I superliga-regi har vejlenserne ikke formået at tage sejren i de seneste 12 indbyrdes møder i Aarhus. Seneste sejr til Vejle fik man tilbage i 1999. En statistik, der blev udbygget yderligere denne søndag, så den nu hedder 13 kampe uden sejr i Aarhus.

Hyldest til lokale helte
Fans i fokus
Der var gjort noget ud af det på Ceres Park Vejlby til den jyske klassiker, der emmer af historie. Dagen stod da også i historiens og legendernes tegn. Inden kampstart var flere af de største personligheder i AGF-historien på banen for at modtage fansenes hyldest. Fansene kvitterede desuden med en større tifo, der hylder den tidligere AGF-spiller, Henrik Mortensen, inden han kunne gå æresrunde til stående bifald på stadion.

Et hjemmehold i kontrol
Træner i fokus
Det ligner et AGF-mandskab i kontrol. Jakob Poulsen og co. kom til dagens kamp med to udebanesejre over FCK og OB. Det momentum formåede AGF at bygge videre på mod Vejle, og uden at det var AGF’s bedste kamp, lignede det et hjemmehold i kontrol i størstedelen af kampen, der ikke tillod meget til Vejle. Efter et par mindre gode kampe i starten af sæsonen er tingene nu vendt for Jakob Poulsens tropper.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce