2025-11-23 20:01:50

5 i fokus: Top-6 er da ikke helt urealistisk i det sønderjyske

Der var drama for alle pengene, da Sønderjyske slog FC Midtjylland på Sydbank Park. Læs Bolds fokuspunkter fra opgøret her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

SØN

2 - 1

FCM

Det var to af Superligaens mest formstærke mandskaber, der tørnede sammen på Sydbank Park søndag aften.

Her blev det interessant, om det skulle lykkes Sønderjyske at drille endnu et tophold, eller om FC Midtjylland stryge på førstepladsen med en sejr. 

Sønderjyske startede opgøret bedst og havde flere chancer, men det var dog FC Midtjylland, der kom på tavlen først. Der gik dog ikke længe før Sønderjyske fik udlignet til stillingen 1-1, der også var pausestillingen.

Anden halvleg blev en mere rodet affære, hvor Sønderjyske tog tre point efter et sent VAR-drama. Det endte med et  1-2-nederlag til FC Midtjylland.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Top-6 er da ikke helt urealistisk i det sønderjyske
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ingason igen involveret i mål
Spiller fra hjemmeholdet i fokus 

Igen var han på pletten, og igen var det mod et tophold. Kristall Mani Ingason er ved at være en ganske varm herre for sønderjyderne. Senest scorede han mod AGF, og i dag udlignede han med scoringen til 1-1 mod FCM. Det er tredje gang, han er involveret i et Sønderjyske-mål i de seneste tre kampe, de har spillet. Det vidner om en farlig mand, der kan blive vigtig, hvis man drømmer om top-6 i det sønderjyske.

Billing fik rødt
Spiller fra udeholdet i fokus 

Philip Billing har haft tur i den siden sit skifte til FC Midtjylland, men søndag kom den danske landsholdsspiller ned på jorden. Kort før tid blev FCM-profilen udvist for en høj albue, hvor han fik sit andet gule kort. Udvisningen kan diskuteres, men det blev senere dyrt, da Sønderjyske fremtvang et straffespark og sikrede sig en 2-1-sejr. 

Et møde med målgaranti
Statistik i fokus 

Der er efterhånden garanti for scoringer, når Sønderjyske og FC Midtjylland tørner sammen i Superligaen. De to hold har nemlig ikke spillet en kamp uden scoringer siden 2018. I dag var endnu en kamp til historikken. Dog ikke helt så mange scoringer, som der ellers har været faldet de seneste fem indbyrdes opgør.

Stort fyrværkerishow skød opgøret i gang 
Fans i fokus 

Da spillerne gik på banen til dagens opgør, var det til et længere fyrværkerishow udenfor stadion bag den endetribune, hvor FC Midtjyllands tilhængere stod placeret. Det var dog ikke fans fra den ene eller anden lejr, der stod bag, men Sønderjyske selv. På trods af det, lignede det nogle spillere, der virkede en smule forbavset over det larmende spektakel, der udspillede udenfor stadion.

Top-6 er da ikke helt urealistisk i det sønderjyske
Træner i fokus 

Han må være en populær mand i det sønderjyske for tiden. Og med god grund. For Thomas Nørgaard ligner en mand, der kan løfte Sønderjyske op i den helt sjove ende af tabellen i denne sæson. Man har bevist sig mod konkurrenterne i midten, og man har bevist sig mod topholdene. Nu har man gjort det igen med stort initiativ, og top-6 virker ikke som en helt urealistisk ambition at have for Nørgaard og sønderjyderne.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

SØN

2 - 1

FCM

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce