Da Mads Emil Madsen i sommer skiftede AGF ud med FC København, tegnede Superliga-tabellen et helt andet billede end i dag.
Efter syv runder førte løverne ligaen med to point ned til aarhusianerne, der på daværende tidspunkt lignede en solid outsider til tredjepladsen.
Rollerne er for alvor byttet rundt siden.
AGF topper således landets bedste række, mens FC København for første gang i klubbens historie er en del af nedrykningsspillet.
Mads Emil Madsen har dog ingenlunde fortrudt sit skifte til den danske hovedstad, fortæller han i et interview med Viaplay.
Den 28-årige midtbanespiller har imidlertid været overrasket over, hvor godt det er gået uden ham i Aarhus.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvad kan jeg sige? Det er bare sygt imponerende. Det er sygt stærkt. Som jeg efterhånden har sagt mange gange, så troede jeg sgu ikke, at de kunne gøre det uden mig, siger han med et glimt i øjet.
- Men de gør det sgu godt, og det kan jeg sagtens unde dem. På den anden side havde jeg gjort det samme, selvom scenariet havde været, som det er nu.
- Det har jeg ikke været i tvivl om eller ærgret mig over på noget tidspunkt, fortæller han til Viaplay.
Over for Bold og resten af den skrevne presse satte Mads Emil Madsen torsdag ord på Bo Svenssons ankomst til hovedstadsklubben, hvor der er kommet helt andre boller på suppen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AGF
FC København
3F Superliga





































