Guldfest i Aarhus.
Det er, hvad der venter søndag aften, hvor Jakob Poulsens mandskab slutter sin historiske sæson af.
AGF tager imod Viborg, og begge mandskabers startellever er tikket ind.
Kevin Yakob er gledet ud af truppen sammenlignet med 2-0-sejren mod Brøndby, og irakeren erstattes af Sebastian Jørgensen. Det betyder med stor sandsynlighed, at Kristian Arnstad spiller længere nede på banen i dag.
Yderst bemærkelsesværdigt er det også, at Jesper Hansen starter på bænken. I stedet vogter Mads Hedenstad målet for AGF, hvilket betyder, at den 25-årige nordmand får sin debut for aarhusianerne.
Også Henrik Dalsgaard og Jacob Andersen er gledet ud på bænken. De erstattes af Frederik Tingager og Frederik Emmery.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gæsterne fra Viborg har givet genvalg til 11 spillere, der senest tabte med 0-1 til Sønderjyske.
Nickolai Lunds mandskab skal forsøge at spolere guldfesten og snuppe enten tredje- eller fjerdepladsen for at få en mulighed for at spille europæisk fodbold i næste sæson.
Der er kampstart på Ceres Park Vejlby klokken 18:00.
AGF's startopstilling:
Mads Hedenstad - Felix Beijmo, Frederik Tingager, Eric Kahl - Frederik Emmery, Magnus Knudsen, Kristian Arnstad, Gift Links - Tobias Bech, Sebastian Jørgensen - Patrick Mortensen
Viborgs startopstilling:
Lucas Lund - Hjalte Bidstrup, Lukas Kirkegaard, Daniel Anyembe, Srdjan Kuzmic - Jeppe Grønning, Thomas Jørgensen, Asker Beck - Sami Jalal Karchoud, Dorian Junior Hanza, Charly Nouck.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AGF
Viborg FF
3F Superliga



































