2026 byder på et nyt tiltag i 3F Superligaen.
Divisionsforeningen meddeler, at der indføres ansigtsgenkendelse på alle stadioner i 3F Superligaen.
11 ud af 12 stadioner har allerede alt på plads, og derfor bliver det taget i brug allerede i weekenden. Det oplyses ikke. hvilket stadion der endnu ikke er klar til at tage ansigtsgenkendelse i brug.
Tiltaget er en del af hooliganpakken, som justitsminister Peter Hummelgaard præsenterede i efteråret.
Tiltaget glæder Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.
- Det er meget tilfredsstillende, at vi nu for alvor er i gang med at rulle ansigtsgenkendelsesteknologien ud på alle stadioner i 3F Superliga.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Implementeringen af ansigtsgenkendelse er den foreløbige kulmination på en årrække med store investeringer i at styrke sikkerheden i dansk fodbold.
- Heldigvis har vi en meget høj grad af tryghed hos tilskuerne, og langt de fleste kampe afvikles fuldstændig uden problemer – men vi vil ikke acceptere, at vi af og til ser nogle få uromagere, der forsøger at ødelægge det for de mange.
- Derfor arbejder vi hele tiden på at styrke vores sikkerhedsarbejde, og her vil ansigtsteknologien – suppleret af andre tiltag – gøre en væsentlig forskel.
- Vi har nultolerance overfor enhver form for overtrædelse af reglerne. Kampe i 3F Superliga er en fest, og sådan skal det fortsætte med at være, siger han i en pressemeddelelse.
FC København og Brøndby IF havde i forvejen tilladelse til at anvende ansigtsgenkendelse, og nu får de altså selskab af Superligaens ti resterende mandskaber.
Fakta om ansigtsgenkendelsesteknologien
- Anvendelsen af ansigtsgenkendelse er godkendt af Datatilsynet og sker i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
- Ansigtsgenkendelse bruges som en del af adgangskontrollen for at sikre, at personer med stadionkarantæne ikke får adgang til stadion. Det fungerer således, at der ved indgangene til stadion er kameraer, der kortvarigt sammenligner tilskuerens ansigt med billeder af personer, der er pålagt karantæne. Hvis der ikke er et match, bliver de biometriske data slettet efter få sekunder. Hvis der er et muligt match, bliver en kontrollør kontaktet og der foretages en manuel vurdering af, om tilskueren skal have adgang.
- Ansigtsgenkendelsesteknologien anvendes til kampe i 3F Superliga, pokal- og træningskampe med deltagelse af 3F Superliga-klubber samt udvalgte UEFA-kampe.
Kilde: Divisionsforeningen

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Gør Superligaen sjovere!
Har du styr på stjerner, start-11’er og styrkeforhold i Superligaen? Så skal du oprette dit managerhold med det samme! Det gør alle kampene sjovere - selv dem, som du normalt har kørende i baggrunden.
Opret din egen miniliga til vennerne, vælg dine spillere inden kick-off fredag den 6. februar kl. 19.00 og gør Superligaen sjovere med et managerhold på holdet.dk.
Husk du med Bold+ , kan få adgang til skarpe managertips til hver runde!


AGF
FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
Sønderjyske
Brøndby IF
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Randers FC
FC Fredericia
Viborg FF
3F Superliga


































