Philip Billing er tilbage på landsholdet.
Tirsdag blev FC Midtjylland-stjernen udtaget efter et stærkt efterår i Superligaen og Europa League.
Det var noget, som Mike Tullberg blev spurgt ind til på FCM's pressemøde forud for torsdagens kamp mod Celtic.
- Jeg gik forbi Philip i går, hvor jeg gav ham en krammer og grinte lidt. Jeg tror først, at jeg fik spurgt ham om, om han har fået snakket med sin mor.
- Derefter spurgte jeg, om det ikke var lidt sjovt, at han har været i Premier League og Serie A i de sidste par år uden at blive udtaget, og så kommer han hjem til Superligaen og bliver det.
- Vi er utroligt stolte over det som klub. Det gør også klubben endnu mere interessant i forhold til de spillere, som vi godt kunne tænke os at få, når vi henter en spiller ind på den hylde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For han har været i store ligaer uden at være så meget omkring landsholdet de seneste par år. Så er jeg godt klar over, at han ikke altid har spillet fast, men han har trods alt spillet rigtig mange kampe fra start og været fast spiller for Bournemouth.
- Vi er glade og stolte over, at Philip er kommet hjem og har præsteret, som han har gjort, og vi er også glade over den case, at vi har lavet en landsholdsspiller, der skal med i de næste to kampe, siger Tullberg.
Bak er blevet nævnt
I forbindelse med tirsdagens udtagelse fortalte landstræner Brian Riemer, at Victor Bak også er blevet overvejet til landsholdstruppen.
Det blev Tullberg også spurgt ind til, selv om det ikke endte med, at backen blev udtaget.
- Jeg synes, at Victor har været god for os, og jeg er også glad for, at vi for nylig forlængede hans aftale.
- Jeg er glad for, at andre lægger mærke til de gode præstationer, som spillerne løber og laver.
- Jeg tror, at vi har omkring ti spillere, der skal på landsholdsopgaver nu her, og det er vi glade og stolte over, siger Tullberg.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
Danmark

































