2026-07-07 06:00:00

Álvaro Santos ville hente VM-darling til Danmark

Álvaro Santos arbejdede med Kap Verde-spilleren Sidny Lopes Cabral i Helsingborg og forsøgte senere at hente ham til FC Helsingør. Derfor kom venstrebackens drømmemål mod Argentina ikke bag på den tidligere FCK-angriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superettan - 15. runde

tirsdag 21. jul

FAL

vs

HEL

Kap Verde var ikke langt fra at levere en af VM-historiens helt store sensationer. 

Den lille ø-nation pressede natten til lørdag de forsvarende verdensmestre, Argentina, ud i forlænget spilletid, inden de til slut måtte se sig besejret.

I løbet af opgøret scorede Kap Verdes venstreback, Sidny Lopes Cabral, et forrygende mål, da han fra siden flot krøllede bolden over i det fjerneste målhjørne.

Den 23-årige Lopes fejrede efterfølgende scoringen på behørig vis, da han tog turen ud til Kap Verde-fansene i stor glædesrus. 

I perioden mellem 2021 og 2022 tørnede Sidny Lopes Cabral ud for Helsingborg først på U19-holdet og siden U21-holdet. 

Det var under tidligere FC København-angriber Álvaro Santos' ledelse, og han har derfor fulgt med i Lopes' karriere i mange år. 

45-årige Santos fulgte nøje med, da Kap Verde og Argentina tørnede sammen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Álvaro Santos ville hente VM-darling til Danmark
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

- Det var virkelig fedt at se ham score i en VM-kamp, men jeg kender også til hans baggrund og historie, så det var bare dejligt at se, siger Santos til Bold. 

Da Lopes Cabral trak ind i banen og gjorde klar til at sende afslutningen afsted, var Santos allerede klar over, at den ville stryge i kassen. 

- Jeg sagde til min søn, at han kommer til at drible ind og sparke den i hjørnet, 100 procent. Fordi det gjorde han med jævne mellemrum i Helsingborg både med højre- og venstreben. 

- Så jeg vidste, at hvis han trak ind i banen, så ville han score. Det gjorde han så. Jeg var meget glad, men jeg var mindre overrasket, end han var, siger Santos med et grin.

Helsingborg ville ikke forlænge
Spoler man tiden tilbage til 2022, stod det ikke skrevet i stjernerne, at Sidny Lopes Cabral skulle blive en VM-darling. 

Han fik ikke en aftale med Helsingborgs førstehold, og turen gik derfor videre til Rot Weiss-Erfurt i Regionalligaen. 

Selv om det aldrig blev til et seniorgennembrud i den svenske klub, så kunne Álvaro Santos tidligt se, at der var krummer i Lopes Crabal, hvor særligt evnerne med begge ben sprang i øjnene. 

- Jeg kunne se talentet hos Sidny. Han var meget sulten for at spille fodbold, og han havde et forrygende spark med begge ben.

- Det er noget af det, som jeg altid har arbejdet på selv, men han var bare meget bedre, end hvad jeg var.

- Sidny var en ung dreng, der var meget sulten, men dengang spillede han en halvsæson i Helsingborg, og så ville klubben ikke give ham en aftale på førsteholdet, så han forlod klubben.

- Jeg har siden haft en god relation med hans agent, og vi har holdt kontakten i alle årene, hvor jeg har fulgt Sidny og hans udvikling, siger Santos. 

255402
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Ville have Lopes til Danmark
I 2023 blev Álvaro Santos cheftræner på den anden side af Øresund - i FC Helsingør. 

Brasilianeren havde ikke glemt Lopes Cabral, og han forsøgte faktisk at hente ham til Danmark. 

- Da jeg var i Helsingør som træner forsøgte jeg at købe Sidny i Tyskland, men vi havde ikke økonomien til det.

- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at det kun var mig, der kunne se en fodboldspiller i ham dengang. Jeg tror ikke, at mine kolleger kunne se det. 

Nu er der gået fem år siden Álvaro Santos for første gang skiftede bekendtskab med Sidny Lopes. 

Santos er imponeret over Lopes Cabrals rejse, men han understreger, at det udelukkende er venstrebackens egen fortjeneste, at han er nået til, hvor han er. 

- Det har været hans fortjeneste, han har arbejdet hårdt og har virkelig taget den lange vej. Til sidst handler fodbold om at have tålmodighed og bevæge sig en smule i den rigtige retning hver dag.

- Det har han gjort, og nu er han i en situation, hvor han var en del af et landshold, der havde en rigtig fin rejse, slutter Santos. 

Sidny Lopes Cabral skiftede i januar 2026 til Benfica. 

Han nåede dog kun et halvt år i Benfica, inden han tidligere på måneden blev præsenteret i tyrkiske Trabzonspor.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA

Hattrick | Afsnit 138

Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.

Læs mere
-8:06

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superettan - 15. runde

tirsdag 21. jul

FAL

vs

HEL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce