Brøndby har for alvor fået vind i sejlene og kan søndag eftermiddag snuppe sin tredje sejr på stribe i 3F Superligaen, når Steve Coopers mandskab gæster Sønderjyske.
Hjemmeholdet er til gengæld inde i en skidt periode og har tabt de seneste tre kampe i landets bedste række.
Det er blot ni dage siden, at de to mandskaber senest krydsede klinger, og her endte det med en knusende 6-0-sejr til de blå-gule, som altså skal forsøge at ride videre på bølgen.
Startopstillingerne til søndagens opgør er netop tikket ind, og her fremgår det, at hjemmeholdet har foretaget to ændringer.
Nicolai Flø er således tilbage mellem stængerne og skubber derfor Benicio Pena ud på bænken, mens Mohamed Cherif erstatter Alexander Lyng.
Artiklen fortsætter efter billedet

For gæsternes vedkommende er der én enkel ændring i forhold til seneste spillerunde.
Mathias Jensen glider således ind og erstatter karantæneramte Bartosz Slisz i startelleveren.
Opgøret mellem Sønderjyske og Brøndby bliver sparket i gang klokken 16:00.
Sønderjyskes startopstilling
Nicolai Flø – Ebube Duru, Maxime Soulas, Daniel Gretarsson, Andreas Oggesen – Tobias Sommer, Rasmus Vinderslev, Sefer Emini – Olti Hyseni, Mohamed Cherif, – Matthew Hoppe.
Brøndbys startopstilling:
Patrick Pentz – Jordi Vanlerberghe, Ben Godfrey, Luis Binks, Mats Köhlert – Daniel Wass, Mathias Jensen – Sho Fukuda, Nicolai Vallys, Mads Frøkjær-Jensen – Jakob Ambæk.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga




































