Lukas Lerager følte sig snydt mod FC Midtjylland søndag aften.
Som man kan se i videoen øverst i artiklen, troede FC København-krigeren, at han havde scoret, men bolden havde ikke krydset mållinjen, vurderede dommeren.
Tidligere på foråret regnede AGF også med, at Frederik Tingager scorede mod OB, men her blev bolden heller ikke dømt inde, selv om billeder efterfølgende viste, at der nok skulle have været mål.
3F Superligaen har VAR, men der er ikke ikke mållinjeteknologi, og det skyldes, at prisen er for høj, forklarer Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.
- Det skyldes den samme årsag som i nærmest alle andre lande. Det er, at investeringen i forhold til antal kendelser er meget stor.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dertil kommer, at man har fået VAR, og det gør, at man sidenhen har fået et antal af de kendelser, der potentielt kunne være, nedbragt, siger direktøren til Bold.
Er det klubberne, som har bestemt det?
- Hvis vi skulle indføre mållinjeteknologi, skulle det være noget, som klubberne besluttede.
- Så skulle det være en omkostning, som man gerne vil betale for, fortæller Claus Thomsen og siger, at det er flere år siden, at det senest er blevet diskuteret.
Direktøren forklarer også, at man har kigget på Bundesligaen. Her har der i gennemsnit været under to kendelser om året, hvor man har brugt mållinjeteknologi.
Hvad koster det?
Hvis man skal indføre mållinjeteknologi i 3F Superligaen, skal det store checkhæfte frem.
Direktøren er en smule i tvivl om, hvad prisen i dag er for mållinjeteknologi, men husker prisen som mere end to millioner kroner på stadion, mens man også skal betale for drift i løbet af året.
Det stemmer godt overens med de tal, som MLS-Ligakommisæren Don Garber tidligere har fortalt om i forhold til den bedste amerikanske række.
Her lød prisen på 1,8 millioner kroner per stadion, mens det kostede cirka 27.000 kroner per kamp at bruge, hvorfor MLS altså droppede at indføre teknologien.
De største ligaer i Europa bruger mållinjeteknologi. Her er der tale om ligaer som Premier League, Bundesligaen og La Liga, men man har det også i en mindre liga som Æresdivisionen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
3F Superliga



































