





Brøndby IF var enorme favoritter mandag aften i 3F Superligaen, hvor det langt om længe var blevet den 1. december.
På Brøndby Stadion tog Steve Coopers tropper imod oprykkerne fra FC Fredericia, der var uden sejr i ligaen siden slutningen af august.
Men det ændrede sig på denne juledag, hvor Oscar Buch to gange leverede mirakler for Fredericia, der endte med at vinde 3-1.
Brøndby-dominans
Det var til at se fra første minut, hvem favoritten var, da Brøndby stod for al spillet, og der gik også kun 13 minutter, inden det stod 1-0 til hjemmeholdet.
Nicolai Vallys brillerede og driblede sig igennem feltet, hvorefter han køligt sendte bolden på tværs, hvorefter Jacob Ambæk åbnede ballet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herefter kom Fredericia mere ind i kampen, og de fik også pludselig en sjat muligheder, og det første mirakel kom efter 23 minutter.
Oscar Buch fik serveret bolden i feltet, hvorfra han hårdt affyrede den mod mål. Den ramte overliggeren, men fløj ned i Patrick Pentz, som via ryggen sendte bolden i eget net.
Lige inden pausen var Buch igen i fokus.
Denne gang stod han godt placeret ved at hjørnespark, hvor han var inde og drille Pentz, hvorefter han med et hovedstød sendte Fredericia i front ved pausen.
Brøndby kan ikke åbne Fredericia
I anden halvleg kæmpede Brøndby videre for at finde udligningen.
Flere gange havde de muligheder, men det var småt med de store chancer, og det blev ikke lettere med 20 minutter igen.
Her trak Marko Divkovic i nødbremsen, da William Madsen var blevet sendt i dybden, og Brøndby-profilen blev sendt direkte i bad.
Det udnyttede Fredericia.
Igen var det William Madsen, som fik kæmpet sig til bolden, som han sendte på tværs til Eskild Dall, der uden tøven bankede den i mål til 3-1.
Herefter blev Brøndby Stadion gradvist mere tømt for fans, der havde set nok, og det endte også med, at gæsterne sensationelt vandt med cifrene 3-1. Sågar blev det hele endnu værre i tillægstiden, da Noah Nartey også fik direkte rødt kort, da han stemplede Oscar Buch.
Brøndby ligger fortsat nummer tre i Superligaen.
Fredericia indtager 11. pladsen. De har fem point op til Silkeborg, der er over stregen.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
Brøndby IF
FC Fredericia
3F Superliga




































