2026-05-04 11:41:09

Hærværk i FCM politianmeldt: Mistænker Viborg-fans

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at hærværket på FC Midtjyllands træningsanlæg er blevet politianmeldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCM

3 - 3

VFF

Allerede i weekenden blev der taget hul på optakten til mandagens midtjyske derby.

Her blev FC Midtjylland udsat for hærværk.

Blandt andet blev bygningen 'Dream 99' på ulvenes træningsanlæg overmalet med grøn maling, mens også stolperne på et mål på træningsanlægget var farvet grønne. 

Desuden var der spraymalet flere budskaber rundt omkring på træningsanlægget med blandt andet teksten: 'Hader FCM'.

Mandag bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet, at sagen er blevet politianmeldt.

- Vi har fået to anmeldelser om hærværk i weekenden. Et på FC Midtjyllands træningsanlæg og et nær Sportscenter Ikast, oplyser Henning Præstegaard, politiassistent i politikredsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hærværk i FCM politianmeldt: Mistænker Viborg-fans
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Politikredsen oplyser videre, at de for nuværende er på bar bund i sagen. 

- Der er ingen videoovervågning i begge sager, og der er ikke set nogen personer. Mistanken går selvfølgelig på, at det er nogle Viborg-fans, der har gjort det. 

- Men det kan selvfølgelig også godt være nogle FCM-fans, der har gjort det for at skabe ballade og sætte Viborg-fans i dårligt lys. Men det er ikke til at vide, siger Henning Præstegaard.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi vurderer FC Midtjylland, at det vil koste omkring 41.000 kroner at fjerne malingen. 

Viggo Rækby, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere mandag fortalt til Bold, at man er klar til mandagens midtjyske derby på MCH Arena.

Læs mere om det her.

Kampen spilles klokken 19.00.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCM

3 - 3

VFF

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce