Elias Jelert er kun 20 år, men kan allerede skrive landskampe, Champions League-fodbold og 97 opgør for FC København på sit CV.
Det er noget, der bliver lagt mærke til i udlandet, og det kan derfor blive svært for FC København at holde på den talentfulde back, når transfervinduet snart åbner.
Bold har talt med Jelert, der er åben for et skifte til en større klub.
- Ja, jeg føler, at jeg er klar, men det er jo ikke sikkert, at det sker nu, lyder det fra backen.
Selv om Jelert er frisk på at tage næste skridt i karrieren, har FCK-backen ikke travlt.
- Jeg prøver at holde mig så meget ude af det som muligt. Jeg har heldigvis en god agent, der tager sig af alt det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis der kommer noget nu, og begge parter mener, at det er det rigtige, er det det, der sker, men hvis det ikke er rigtigt for mig, vil jeg gerne blive. Så det lader jeg min agent om, siger Elias Jelert til Bold.
Har du hørt noget fra din agent?
- Man snakker altid med sin agent, men lige nu holder jeg bare fokus på, at jeg er med U21-landsholdet, og at jeg skal på en lille ferie bagefter, siger Jelert.
Torsdag aften skal U21-landsholdet spille testkamp mod Norge i Marbella.
Jelert blev ikke udtaget til EM-truppen, og det har Bold også talt med den 20-årige back om. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga
Danmark U21

































