

To point.
Det er afstanden fra at være under nedrykningsstregen til at være i top seks i 3F Superligaen lige nu.
Det vidner om en utrolig tæt række, hvor alle point tæller. Alligevel var Kent Nielsen skuffet over ikke at tage alle tre point på Jysk Park søndag eftermiddag.
- Vi kunne godt tænke os at være væsentligt bedre, men vi ved også, hvor vi er i en tæt Superliga.
- I første halvleg var vi ikke gode til at forsvare, og vi var heller ikke gode til at have bolden. Det så bedre ud i anden halvleg, så derfor er vi selvfølgelig skuffede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Netop den tætte Superliga snakkede Kent Nielsens kollega i FC København om, ovenpå deres sejr i Haderslev lørdag aften.
- Jacob Neestrup sagde det meget klogt i går, og det kan jeg kun give ham ret i. Alle Superliga-hold har noget, de er rigtig dygtige til. Hvis det lykkes for dem på dagen, kan de drille alle.
Manglende marginaler
Her peger cheftræneren på offensiven som værende Silkeborgs største våben. Men skarpheden udeblev mod Vejle.
- Sådan er det nogle gange. Tingene bliver afgjort i felterne. I anden halvleg havde vi den noget mere i deres felt, end de havde den i vores felt, men de var dygtige på en standardsituation.
Derfor er det paradoksalt, at Silkeborg scorer i den halvleg, hvor de er værst, og lukker et mål ind i den halvleg, hvor de er bedst.
- Vejle har spillet mange tætte kampe, og når man spiller tætte kampe, har man nogle gange brug for noget held.
- Det er de her små marginaler i en tæt Superliga. Marginaler er lig med, at man ikke er dygtig nok, og det var vi ikke i dag.
Næste opgave for Silkeborg er en tur til Aarhus, hvor de skal møde rækkens mest formstærke hold i AGF.
- Vi er ikke tilfredse, men vi er også realistiske. Vi kommer ikke med bøjet nakke til Aarhus i næste uge.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga

































