KLUMME: Rønnebærrene er sure i Silkeborg

Er det etisk og moralsk forkert, at en 14-årig skifter fra de trygge rammer i Silkeborg og 350 km væk til FC Nordsjælland? Det mener Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, det er. Jeg mener det ikke. Og lad mig uddybe.

Det vigtigste i denne snak er, om alle regler er blevet overholdt, og det er de. I hvert fald hvis man skal tro FCN...

Hvis man læser DBUs cirkulære nr. 67 (2010) om beskyttelse af spillere under 15 år, står der følgende i § 1: 'Forbud mod indgåelse af spillerkontrakter med spillere under 15 år samt forbud mod henvendelser til andre klubbers spillere under 14½ år om en eventuel senere indgåelse af en spillerkontrakt.'

Dernæst står der i § 2.1: 'Forud for enhver henvendelse til en anden klubs spiller, der er mellem 14½år og 15 år, eller til en sådan spillers forældre eller værge, om en eventuel indgåelse af en spillerkontrakt på et senere tidspunkt er kontraktklubben forpligtet til skriftligt at orientere ledelsen i den klub, som besidder spillerens spillercertifikat på det pågældende tidspunkt, om den planlagte henvendelse.'

I denne case med William Faber er det vigtigt at understrege, at det, ifølge udlægget, var William selv og hans forældre, der tog kontakt til FC Nordsjælland. Det ændrer hele præmissen for, om det er etisk og moralsk forkert.

For lad mig være så kæk og spørge Jesper Stüker: hvis en af landets bedste 14-årige havde ringet til dig, havde du så bare ladet være at tage telefonen?

Ifølge FCN er begge regler overholdt, og de har sågar informeret Silkeborg skriftligt, de to gange William og hans familie har været på besøg.

Med andre ord er det altså ikke ulovligt, det som FCN har foretaget sig. Så hvad er det for noget etik og moral, Jesper Stüker efterlyser her, når han siger, at der er nogle brancheregler, som de i Superligaen er enige om, men at hullerne i hegnet eller en vej uden om systemet altid kan findes?

Det efterlader én med en smag i munden af, at der ikke tales sandt.

Derfor ser jeg to ting her: enten er der blevet løjet fra FCN's side, eller også er der 'bare' tale om en bitter sportschef i Silkeborg, som står til at miste en af landets største 14-årige talenter.

Jeg tror på det sidste. At rønnebærrene er sure i Silkeborg. Hvad tror du?

Flere perspektiver

Der er flere perspektiver, man skal anskue dette emne fra og lad os starte fra forældrenes perspektiv.

Som forældre har man en kæmpe rolle i en case som denne, og jeg læser og ser mange som mener, at hvis man som forældre sender sit 14-årige barn 350 kilometer væk til Nordsjælland, så er man dårlige forældre. 

Men så lad mig spørge således: Hvad er der anderledes ved at sende sin 14-årige søn på et fodboldakademi i FCN, fremfor de andre 14-årige, som tager på diverse efterskoler rundt omkring i landet? Dem er der forøvrigt lidt over 32.000 af i det nuværende skoleår, hvor ingen ser dette som værende moralsk eller etisk forkert.

Men vi har det også som samfund med at dømme andre ud fra, hvad vi selv tænker, men vi må da antage, at man som forældre kender sine børn bedst? Nogle 14-årige er ikke klar til at flytte, mens andre er.

Så lad os nu lade være med at lege forældre for andres børn. Det gør vi heller ikke i vuggestuen, børnehaven eller i skolen.

Da jeg som 13-årig spillede i B1913, blev jeg tilbudt en økonomisk bedre aftale i OB, mens FCM lokkede med, at jeg ville komme på Danmarks bedste akademi. Den eneste årsag til, at jeg ikke tog til FCM var, at jeg ikke ville flytte hjemmefra. Men det er åbenbart ikke et problem for William Faber.

Så i min optik kan jeg absolut ikke se noget problem ved, at han skifter 350 kilometer østpå til en talentfabrik, som er notorisk kendt i hele verden for at tage sig af deres talenter og kigge på det hele menneske. Er det rent faktisk ikke præcis det, der har blusset historien op, for ville det have fået samme opmærksomhed, hvis han var skiftet 45 kilometer østpå til Århus og AGF?

Så er der spillerens perspektiv, som er det vigtigste, da det hele handler om vedkommende. I min optik, er det faktisk 'forkert' at kalde vedkommende for spiller, for jeg vil nærmere mene, vi skal tale om mennesket. Eller nærmere barnet, da der er tale om 14-årig.

Da det ikke bare handler om at spille fodbold i en anden klub, men decideret flytte bopæl. Er det en 14-årigs ansvar at tage en beslutning om sit eget liv i så ung en alder?

De fleste 14-åriges drøm er at spille på de største adresser, og herhjemme i Danmark er et skridt på den vej at komme forbi FCN. Det har historikken i hvert fald bevist i højere grad, end den historik de har i Silkeborg. Så hvis William Faber føler sig klar nok til at flytte, kan jeg sagtens forstå det.

Kritikkerne ville sige, at hvis talentet er stort nok, så skal det nok slå igennem alle steder, heriblandt i Silkeborg. Men som talentfuld 14-årig, hvor man gang på gang har set, hvad FCN har udrettet, og hvilke fine adresser deres talenter er endt på, så er det vel meget naturligt, at man kan se vejen til de store herregårde for én selv gennem deres akademi? Så man kan vel godt forstå, hvorfor en 14-årig gerne vil til FCN? Jeg kan i hvert fald sagtens.

For hvad er det egentlig vi er bange for? Hvis det viser sig, han ikke var klar nok, kan han altid flytte tilbage. Jeg har i hvert fald den dybeste respekt for William, at han er så opsat på at jagte sin store drøm.

Lad os kigge på det fra klubbernes perspektiv. Det er i højere grad blevet vigtigere og vigtigere at hente de unge talenter i så ung en alder som muligt. Først og fremmest fordi konkurrencen er blevet så stor på talentmarkedet, men også fordi klubberne ved at hente dem tidligt kan opfylde betegnelsen 'homegrown players'.

UEFA definerer nemlig 'hjemmelavede' spillere som dem, der uanset deres nationalitet er blevet trænet af deres klub eller af en anden klub i det samme nationale forbund i mindst tre år mellem 15 og 21 år.

Udover det økonomisk kan være en gevinst for klubben ved videresalg, så kan det også blive en nødvendighed ved trupregistrering. Hvis vi for eksempel kigger til Premier League i England, så indsender hver Premier League-klub en trupliste efter hvert transfervindue lukker. 

Denne kan ikke indeholde mere end 17 spillere, der ikke opfylder 'homegrown player'- kriterierne. Resten af ​​truppen, op til i alt 25 spillere, skal være hjemmedyrket.

Hvordan løser man så dette problem?

En af de ting man kunne gøre er at flytte grænserne for, hvornår klubberne må henvende sig til spillerne og skrive kontrakter. Simpelthen at flytte den fra henholdsvis 14,5 år og 15 år, til måske 16 år og 18 år. 

Men jeg tror bare ikke det løser problemet, for det vil bare resultere i, at landets største talenter ikke søger til de store klubber herhjemme, men til udlandet. Og er det derhen vi vil?