


Lucas Lund kom i et uheldigt søgelys for Viborg FF i kampen mod AGF.
Keeperen havde ellers gennem opgøret flere flotte redninger, men en stor fejl overskygger Lunds præstation i Viborg-målet, da han kostede en scoring.
Efter 14 minutter tabte Lund bolden i feltet, så Janni Serra kunne sparke AGF tilbage i den kamp, som Aarhus-mandskabet endte med at vinde med 2-1 i Superligaen.
Tilbage stod Lund og vidste, at han havde dummet sig.
Hvordan rejser man sig? Både midt i kampen, men også her efterfølgende?
- Der er ikke det store arbejde her efterfølgende. Den skal hjem og evalueres og analyseres i aften, og så er der en ny dag i morgen. Nu kom fejlen tidligt, så der var lang tid tilbage af kampen. Så det handler om, hvordan man løfter sig der.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er omringet af en sindssygt god gruppe, der er hurtigt omkring mig. Det har de været tidligere i sæsonen, og det var de også i dag. Det kommer de også til at være her bagefter.
- Så det er jeg ret fortrøstningsfuld omkring, at jeg nok skal komme videre fra, udtaler Lucas Lund til Bold og den øvrige presse efter kampen.
I anden halvleg vogtede Lucas Lund målet, som stod foran de mange AGF-fans, som havde taget turen til Energi Viborg Arena.
Her kunne Bolds udsendte høre og se, hvordan Lund gennem anden halvleg blev hånet af AGF-tilhængerne.
Det var dog ikke noget, som Lund lagde mærke til.
- Nej. Jeg koncentrerer mig om at stable en god præstation på benene og være i kampen. Så det er en del af fodbolden, hvad der sker rundt omkring mig. Det skal de have lov til, afslutter Viborg-keeperen.
I videoen øverst i artiklen kan I se Lucas Lunds fejl, som førte til AGF's udligning til 1-1.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AGF
Viborg FF
3F Superliga







































