Lyngby styrker offensiven med en dansk angriber fra udlandet.
De kongeblå henter ifølge bold.dk's oplysninger Nikolai Baden, der siden 2019 har været i flere forskellige udenlandske klubber - heriblandt Juventus.
Nu vender han hjem til Danmark, hvor han skal tørne ud for Lyngby, der ifølge bold.dk's oplysninger udstyrer ham med en kontrakt til sommeren 2027.
23-årige Baden har senest været udlejet fra Vitesse til Austria Lustenau, men tidligt i januar gjorde den østrigske klub det klart, at parterne ønskede at gå hvert til sit.
Herefter forlød det, at en retur til Vitesse ikke var på tegnebrættet, og nu er Lyngby endt med at være løsningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her får danskeren altså permanent base og mulighed for at sætte fut i karrieren igen.
Nikolai Baden nåede at notere sig for 13 førsteholdskampe i FC Nordsjælland, inden han i 2019 blev hentet til Juventus.
Ud over Juventus, Vitesse og Austria Lustenau har han været forbi Fortuna Sittard, WSG Tirol og Ferencvaros.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Vitesse
3F Superliga



































