Enock Otoo er færdig i Lyngby Boldklub.
Mandag har 3F Superliga-klubben meddelt, at midtbanespilleren forlader klubben.
Otoo fortsætter karrieren i Estland, hvor han har underskrevet en aftale med Levadia Tallinn.
Lyngby-fodboldchef Nicas Kjeldsen erkender, at Otoo aldrig blev forløst i klubben.
- Vi tilknyttede Enock Otoo, fordi vi så et stort talent, som vi håbede at kunne udfolde i Lyngby Boldklub. Tingene har dog ikke udviklet sig som håbet, og det har været småt med spilletid til Enock over det seneste års tid.
- Derfor vil vi ikke stå i vejen for, at Enock kan afprøve sit talent andetsteds. Vi ønsker Enock alt det bedste fremover, siger Nicas Kjeldsen på Lyngbys hjemmeside.
20-årige Enock Otoo nåede et år i Lyngby Boldklub. Han fik seks førsteholdskampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga
FCI Levadia



































