Ralph Hasenhüttl lever på lånt tid i Wolfsburg.
Bundesliga-klubben er på udkig efter en ny cheftræner, når sæsonen er forbi, og her kan Jacob Neestrup komme ind i billedet.
Som Bold kunne løfte sløret for søndag, er FCK-bossen sammen med en række andre navne på listen over kandidater til jobbet.
Jacob Neestrup fortæller, da Bold forholder ham historien, at han er glad for at være i FC København.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er cheftræner i FC København, og jeg kommenterer ikke på rygter omkring min person. Hverken nu eller sidst, der var rygter om andre klubber.
- Jeg forholder mig til, at jeg er cheftræner for FC København, og det er jeg glad for at være, siger Neestrup.
Det er den tidligere FCK-sportsdirektør Peter Christiansen, der er den øverst ansvarlige for fodboldforretningen i Wolfsburg.
Ham holder Neestrup fortsat kontakten til.
Snakker du stadig med PC?
- Det ville være mærkeligt ikke at snakke med spillere, medtrænere eller i dette tilfælde en sportsdirektør, som man har haft et godt, professionelt forhold til tidligere.
- Det netværk holder man ved lige, og det gør jeg med mange.
Kunne Bundesligaen være et sted, du kigger mod?
- Jeg har ikke flere kommentarer, slår Neestrup fast.
Jacob Nestrup har siden september 2022 stået i spidsen for FC København.
Han forlængede sin kontrakt sidste efterår, så de to parter har papir på hinanden frem til sommeren 2029.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Wolfsburg
3F Superliga

































