Billetpriser til Superliga-kampe er i den grad kommet i fokus.
AGF's og Brøndbys fans er utilfredse med, at prisen for en billet på udebaneafsnittet på Sønderjyskes hjemmebane Sydbank Park var steget fra 125 til 170 kroner.
Derfor har begge fangrupperinger opfordret til at boykotte køb af mad og drikke i boderne - samme opfordring har Brøndby givet til udebaneafsnittet i Farum.
Nu langer OB's fans så ud efter Vejle Boldklub inden mandskabernes møde fredag aften.
Det sker i et opslag på Instagram fra Blok B, som er en sammenslutning af OB-fans.
Artiklen fortsætter efter billedet

Uacceptabelt
Opslaget, der indledes med 'Vejle bryder loven', lyder:
- Stigende billetpriser er et emne i hele landet. jagten på profit ved at presse så meget som muligt ud af den fan, der rejser landet tyndt på ugentlig basis er usmageligt.
- Til dagens kamp har Vejle dog trådt langt over stregen.
- Mens vi udebanefans giver 160 kr. pr. billet, så giver hjemmeholdets stemningsfans 100 kr. Dette er ulovligt og et A-krav i den officielle Licensmanual.
- Vi har sikret beviser for overtrædelsen og går nu videre med materialet. Vi kan og vil ikke acceptere, at Vejle Boldklub udnytter de 1100 fynske fans, der i aften indfinder sig i Nørreskoven, lyder det.
Samtidig opfordrer fansammenslutningen alle fans til at råbe op om samme udvikling.
I licensmanualen lyder det, at prisen for en kampbillet i udeholdets afsnit skal på ”løssalgsniveau” være den samme som prisen på en kampbillet i hjemmeholdets stemningsskabende afsnit.
Erkender fejl
Bold har været i kontakt med Vejle, der oplyser, at der er tale om en fejl.
- Det er en klar fejl, og en fejl, som vi naturligvis retter. De OB-fans, der allerede har købt en billet til Nørreskoven får mandag refunderet difference.
- Vi har været i kontakt med billetudbyderen, og denne har efterfølgende rettet prisen på billetsiden, lyder det fra billetansvarlig Emma Dahl Rasmussen.
Kampen mellem Vejle Boldklub og OB spilles fredag klokken 19.00.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
OB
Vejle Boldklub
3F Superliga






































