2022-05-21 19:01:26

OB smed føring og tabte: Ender på 8.-pladsen

OB førte i store dele af kampen mod Vejle Boldklub, men i kampens afgørende fase indkasserede de to mål og tabte 1-2. OB ender dermed 3F Superliga-sæsonen på ottendepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

VB

2 - 1

OB

25'
01
Mads Frøkjær-Jensen
Mål
78'
11
Luka Djordjevic
Mål
86'
21
Marius Elvius
Mål

I sidste runde af 3F Superligaens nedrykningsspil tog Vejle, der allerede er færdige i Superligaen, imod OB, der kunne nå syvendepladsen, hvis alt flaskede sig.

Dette krævede dog en sejr til OB samt en sejr til SønderjyskE over Viborg.

Begge mandskaber havde foretaget massive ændringer i startopstillingerne. Vejle havde blandt andet givet plads til reservemålmanden Lucas Hagg Johansson, ligesom OB blandt andet havde en helt ny midtbane i form af Ayo Simon Okosun og Jens Jakob Thomasen.

Fra kampens begyndelse satte OB sig på boldbesiddelsen, men kampen var chancefattig de første tyve minutter.

Herefter kom Vejle bedre med i kampen, og de fik generobret en del boldbesiddelse. Men OB skulle dog komme foran efter 25 minutters spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -OB smed føring og tabte: Ender på 8.-pladsen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her modtog Mads Frøkjær bolden i venstre side. Han trak bolden over til det skarpe højreben, og han sendte et indadskruet indlæg ind mod Issam Jebali.

Indlægget var skarpt, og som man ofte ser, kan sådanne indlæg snyde målmanden og gå i mål. Det var hvad, der skete efter 25 minutter, da indlægget gik hele vejen over Johansson og op i hjørnet til en 1-0-føring til gæsterne fra OB.

OB satte sig herefter på begivenhederne igen, og det var dem, der var tættest på at udbygge føringen. Det fik de dog ikke gjort, og derfor gik begge mandskaber til pause med en 1-0-føring til OB.

OB smed det hele i anden halvleg

OB kom godt ud til anden halvleg, og efter ti minutter var de lige ved at udbygge føringen.

Emmanuel Sabbi tog et hurtigt frispark midt på banen, og han sendte Jebali dybt. Angriberen tog et godt træk over til venstrebenet og havde helt frit spark, men hans afslutning manglede saft og kraft og var lige til at samle op for Johansson.

OB satte sig igen på spillet, og de lignede et hold, der havde meget mere overskud end hjemmeholdet.

Vejle kom dog frem til et par chancer med tyve minutter igen, men Miiko Albornoz måtte se sin afslutning pareret af OB-forsvaret.

Mod slutningen pressede Vejle virkelig på for en scoring, men Hans Christian Bernat reddede de hele og halve forsøg fra hjemmeholdet.

Efter 77 minutter gik den dog ikke længere for OB. Et skarpt slået hjørnespark helt inde omkring Bernat dalede ned for fødderne af Luka Djordjevic, og han kunne sparke 1-1-udligningen ind for hjemmeholdet.

Og OB var virkelig rystede efter målet. Efter 85 minutter forsøgte OB's Jørgen Skjelvik at cleare et indlæg fra venstre side, men han sparkede forbi bolden, som dermed endte for fødderne af Marius Elvius. Bernat reddede i første omgang, men bolden endte alligevel i nettet til en 2-1-føring til Vejle.

Det blev kampens resultat, og med 1-2-nederlaget ender OB på ottendepladsen i denne udgave af 3F Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

VB

2 - 1

OB

25'
01
Mads Frøkjær-Jensen
Mål
78'
11
Luka Djordjevic
Mål
86'
21
Marius Elvius
Mål
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce