Nu er det bekræftet.
Saeid Ezatolahi vinker farvel til Vejle Boldklub, fordi midtbanespilleren fra Iran skifter til Shabab Al Ahli fra Dubai.
Det bekræfter Superliga-klubben tirsdag aften.
Det er noget, som Vejle Boldklubs sportschef, Marius Adrian Nicolae, er tilfreds med, da Ezatolahi kun havde et halvt år tilbage af sin aftale.
- Saeid Ezatolahi får med dette skifte sit ønske opfyldt. Et skifte, der giver mening for Vejle Boldklub med tanke på spillerens udløb til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Saeid har været et positivt bekendtskab i Vejle Boldklub og en vellidt del af omklædningsrummet. En spiller, der har haft nogle helt åbenlyse kvaliteter, og som har repræsenteret Vejle Boldklub flot gennem sine præstationer til de helt store slutrunder.
- Jeg har været glad for at have Saeid i truppen, og alle i Vejle Boldklub ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.
27-årige Ezatolahi nåede i alt 84 kampe for Vejle med ni mål og seks oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vejle Boldklub
Shabab Al-Ahli Dubai FC
3F Superliga
Iran



































