

Det har været en hård periode for Randers FC, som ikke havde vundet i de seneste fem kampe i 3F Superligaen, før de mødte Silkeborg IF søndag eftermiddag.
Det har resulteret i, at kronjyderne har placeret sig i en vanskelig position, hvor de nu skal kæmpe for deres eksistens i landets bedste række.
Og eksistensberettigelsen blev så virkelig sat på prøve, da randrusianerne var på besøg på JYSK park.
Her skulle de lyseblå sørge for at få et resultat med hjem, hvis man skulle undgå at have kniven for struben.
Det formåede Randers FC dog ikke søndag eftermiddag, da de tabte 0-2 til Silkeborg IF og dermed tager de plads lige akkurat over stregen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter kampen mødte en enormt skuffet Daniel Høegh Bold og resten af den fremmødte presse.
- Det er så svært ikke at tage et tudefjæs på, for man føler sig så magtesløs.
- Vi gjorde så mange ting rigtigt, og så gik der igen otte minutter, og så var vi bagud. Det er jo bare der, vi er nu.
- Vi gør alt, hvad vi kan og kæmper røven ud af bukserne. Vi havde rigeligt med chancer, men den ville bare ikke ind.
- Vi bliver ved med at banke på, men det er virkelig svært for os at få sparket den ind. Og hvis man ser i den anden ende, så er vi også inde i en periode nu, hvor man føler, at modstanderen skal have en halv chance, og så ligger den i rusen, fortæller Daniel Høegh til Bold og resten af den fremmødte presse.
Selvom Randers var dominerende det meste af kampen, så påpegede Randers-stopperen, at dominans ikke er ensbetydende med en god præstation.
- Vi taber jo 0-2, og vi fik ikke en dyt ud af det. Vi kunne lade være med at komme bagud efter otte minutter.
- Det var en dyb bold, som godt kunne have været afværget, og så endte det med en afslutning fra 18-19 meter.
- Det var jo ikke en stor chance, men situationen er også nu, at vi ikke må tillade noget som helst, for den går bare ind, pointerer Daniel Høegh.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Silkeborg IF
Randers FC
3F Superliga






































