Det er to mandskaber uden sejre i lang tid, der tørner sammen på Brøndby Stadion søndag eftermiddag.
Brøndby har ikke vundet i Superligaen siden 9. november mod FC Nordsjælland. 10 kampe har Brøndby spillet uden at vinde.
For FC Midtjylland har holdet ikke vundet de seneste fire kampe. Ikke siden 22. februar, hvor midtjyderne vandt 4-0 over Silkeborg, har de vundet i Superligaen.
Og nu er det snart sidste udkald for FC Midtjylland, hvis de for alvor skal ind i guldkampen. En sejr i brøndby kan bringe dem fem point fra AGF på Superligaens førsteplads.
Mike Tullberg har valgt at skifte to spillere til opgøret. Cho Gue-sung afsoner karantæne og Julius Emefile er ikke med fra start.
Nye for FC Midtjylland til opgøret i Brøndby er Han-Beom Lee og Mikel Gogorza.
Artiklen fortsætter efter billedet

Franculino har plads på bænken.
Hos FC Midtjylland må man i forvejen undvære en skadet Philip Billing, der måske er ude resten af sæsonen. Til gengæld er Kevin Mbabu og Denil Castillo tilbage i truppen, men de starter på bænken.
Mikael Uhre er gledet helt ud af truppen med en mindre skade.
Brøndby har valgt kun at ændre på én position til søndagens opgør efter 1-2 nederlaget i Farum i tirsdags. Jordi Vanlerberghe er tilbage på bænken, fordi Luis Binks igen er karantænefri.
Brøndby stiller med følgende startformation:
Patrick Pentz – Oliver Villadsen, Ben Godfrey, Luis Binks, Mats Köhlert – Daniel Wass, Bartosz Slisz – Marko Divkovic, Nicolai Vallys, Ousmane Sow – Jacob Ambæk.
FC Midtjylland stiller med følgende startformation:
Elias Olafsson – Han-Beom Lee, Martin Erlic, Mads Bech – Dario Osorio, Pedro Bravo, Ousmane Diao, Valdemar Byskov, Viktor Bak – Mikel Gorgorza, Aral Simsir.
Der er kampstart kl. 16.00. TV 2 Sport X viser kampen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga








































