Det midtjyske derby er på plakaten søndag.
De fleste ved, hvor meget kampen betyder for både Midtjylland og Viborg, og det gælder også Aral Simsir.
- Det er en kamp, der betyder virkelig meget for os spillere, klubben og især fansene. Det vil betyde utroligt meget for os at kunne gå ud og give tre point til fansene, siger Simsir til FC Midtjyllands hjemmeside.
- Vi står et virkelig godt sted, så jeg håber på, at vi er klar til at give den max gas, fordi vi ved, at denne kamp betyder virkelig meget for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

Simsir har gode derbyminder. Blandt andet fra 3F Superligaens playoff-kamp til Conference League-kvalifikationen tilbage i juni 2023, hvor han scorede kampens enlige mål og sendte Midtjylland ud i Europa.
- Jeg kan huske, at vi efter kampen stod med fansene i 20-25 minutter, og det er ikke noget, vi plejer at gøre. Der fik jeg bare indset, at det betyder virkelig, virkelig meget for vores fans. Det betyder mere end de andre kampe.
Det er søndag klokken 14:00, at lokalbraget mellem FC Midtjylland og Viborg FF sparkes i gang.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Viborg FF
3F Superliga






































