Bold kunne i vinterens transfervindue fortælle, at Sønderjyske var yderst interesseret i at tilknytte Saman Jalaei, og Superliga-klubben forsøgte sig da også med flere bud.
De blev dog alle afvist af Hillerød, og nu forholder klubbens CEO, Daniel Rommedahl, sig til situationen - dog uden at bekræfte, at buddet kom fra Superliga-klubben.
- Det har fyldt en del i medierne, og vi var for så vidt åbne for et salg, men kunne ikke finde en økonomisk løsning, der gav mening for alle parter.
- Det har vi haft en god og åben dialog med Saman og hans bagland omkring, og alle glæder sig over, at han fortsat er Hillerød-spiller.
- Dog er der stadig transfervinduer som stadig er åbne omkring i Europa, og dermed kan der stadig ske handler ud af klubben, hvis det er det korrekte for alle parter, siger han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som Bold forstår det, var Hillerød til sidst klar til at sælge Jalaei for en samlet pakke på 400.000 euro - 2,9 millioner kroner - samt en videresalg på 20 procent.
Men det var sønderjyderne ikke villige til at matche.
I stedet valgte Sønderjyske at byde 175.000 euro - 1,3 millioner kroner - samt en række bonusser, som løber op i 400.000 kroner. En samlet pakke vil derfor ende på 1,7 millioner kroner.
Udover Sønderjyske har den norske klub Viking også luret på den 19-årige kantspiller, som har kontrakt med Hillerød frem til sommeren 2027.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
Hillerød

























