2026-04-06 17:12:44

Sørensen ventede bare på Putros: Troede den var inde

Christian Sørensen endte med at få en afgørende rolle i opgøret mellem Vejle Boldklub og Randers FC. Her reddede Sørensen tilsyneladende en bold på stregen i løbet af anden halvleg, men efter kampen var han dog i tvivl, om der faktisk skulle være dømt mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VB

1 - 1

RAN

10'
01
Elies Mahmoud
Mål
90'
11
Mikkel Duelund
Mål på straffe

Vejle Boldklub og Randers FC tørnede mandag eftermiddag sammen i Kvalifikationsspillet i 3F Superligaen.

Kampen var ikke præget af smukt fodboldspil, og det var kun en enkelt genialitet fra Randers’ Elies Mahmoud, som brød det ellers knap så kønne spil på banen.

Mahmouds scoring efter ti minutter lignede langt henad vejen, at det blev den kampafgørende aktion.

Endnu en kampafgørende aktion opstod dog umiddelbart også midtvejs i anden halvleg, hvor Vejles Christian Sørensen reddede en afslutning på stregen fra gæsternes Mathias Greve.

Havde Sørensen ikke været vågen, kunne kampen meget vel have været afgjort i det moment.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sørensen ventede bare på Putros: Troede den var inde
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det mærkværdige ved denne situation var dog, at man selv efter et kig på Tv-billederne stadig kunne være i tvivl, om bolden reelt set var inde.

Der var til kampen nemlig ikke nogen kameravinkel tilgængelig, som helt afgjort kunne sige, om bolden var inde eller ude.

Det var derfor også en usikker Christian Sørensen, som mødte Bold efter kampen.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk i situationen, at den er inde.

- Jeg står derfor bare og venter på, at Sandi Putros blæste i fløjten og sagde, at han lige skulle ud og se den.

- Nu har jeg lige set den igen på noget video, og jeg må bare erkende, at den stadigvæk er svær at se.

- Så jeg er da bare glad for, at det endte med at falde ud til vores fordel.

- Jeg vil gerne indrømme, at det ikke oftest er mig, der havner i de situationer, så jeg er da glad for, at jeg kunne få lov til at hjælpe holdet med en defensiv aktion, fortæller Christian Sørensen til Bold.

Den kampafgørende aktion fra Sørensen endte med at resultere i, at Vejle stadig havde chancen for at spille sig tilbage i kampen.

Det lignede længe, at det endte med at løbe ud i sandet, men indskiftede Bismark Edjeodji trak et straffespark i de døende minutter af opgøret, som Mikkel Duelund eksekverede og sikrede værterne et vigtigt point i nedrykningskampen.

- Der er i hvert fald én ting, som vi ikke må gå ned på i Vejle, og det er, at vi ikke må give op. Det gør vi ikke, så det er jeg stolt over.

- Det var ikke nogen smuk fodboldkamp, da forholdene ikke inviterede til det, men det er jo den klassiske med, at ét point er bedre end ingenting, afsluttede Christian Sørensen.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VB

1 - 1

RAN

10'
01
Elies Mahmoud
Mål
90'
11
Mikkel Duelund
Mål på straffe
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce