Det sejler i Nottingham Forest, hvor Ange Postecoglou fortsat ikke har vundet en kamp som manager for Premier League-klubben siden ankomsten i september.
Det er blevet til syv kampe uden sejr for australieren, som er under stort pres i Nottingham.
Angiveligt har den dårlige periode fået ejer Evangelos Marinakis til at kigge på mulige afløsere, og der meldte 'The Telegraph' et interessant navn på banen.
De kunne fortælle, at Nottingham Forest-ejeren har Brøndby-cheftræner Steve Cooper med i overvejelserne, hvis man ender med at fyre Postecoglou.
Bold valgte derfor at spørge Cooper, om hvordan han har det med at blive bragt på banen angående jobbet i Premier League-klubben.
– Jeg læser ikke medierne. Jeg er ikke opmærksom på noget. Jeg er bare virkelig fokuseret på mit arbejde.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg tror, jeg har sagt det mange gange, både foran og bag kameraerne, at jeg virkelig nyder det her og er forpligtet til, hvad vi kan opnå. Det er det eneste, der optager mit sind.
Føler du også, at det er lidt respektløst over for dig, når du lige er kommet til en ny klub?
– Som jeg sagde, alt hvad jeg gør, er at fokusere på arbejdet her hver dag, og jeg nyder det virkelig.
– Det er en stor ære at være her, og jeg ønsker virkelig at respektere min position og gøre mit allerbedste for at udføre det bedst mulige arbejde, afslutter Steve Cooper.
Dermed ser det ikke ud til, at Cooper har en mulig genforening med Forest i tankerne.
Steve Cooper stod i spidsen for Nottingham Forest fra 2021 til 2023, hvor han blandt andet førte dem op i Premier League.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere

Brøndby IF
Nottingham Forest
3F Superliga




























