2024-07-25 17:54:00

To markante ændringer i DBU's nye fodboldlov

DBU har netop offentliggjort Fodboldloven for 2024/25-sæsonen, og når det kommer til elitedelen, er der især to ændringer, som er værd at bide mærke i.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

BMA

0 - 3

FCK

Hvert år udgiver DBU en revideret og opdateret version af Fodboldloven, som der spilles efter i dansk fodbold.

For de fleste regler gælder det lige fra Superliga og ned til serie 6-bold, mens enkelte står ud og kun gælder i enten elitedelen eller breddefodbold.

Gældende for al fodbold er særligt to ændringer, eller nyfortolkninger om man vil, værd at bide mærke i.

Første omhandler, når en spiller i feltet har hånd på bolden, og det vurderes til straffespark, fordi det er hånd til bold og ikke omvendt.

Her er en spiller tidligere blevet præsenteret for et rødt kort, hvis hånden har forhindret en oplagt scoringsmulighed, mens et gult kort er blevet givet ved en lignende forseelse i feltet, men kun er gået i kategorien 'at bremse et lovende angreb'.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga   -To markante ændringer i DBU's nye fodboldlov
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Straffene for dette er nu blevet rykket et niveau ned, så de svarer til forseelser uden for feltet, som ikke er til straffespark.

Det vil sige, at man nu kun får gult kort for at frarøve en oplagt scoringsmulighed med hånden, mens man ikke straffes for at bremse et lovende angreb. Her dømmes kun straffespark.

Vigtigt at bemærke er, at det dog kun gælder, hvis det ikke er bevidste hændelser. Tager man hånden til hjælp med vilje, straffes man fortsat som tidligere.

Regelændring nummer to er ligeledes omhandlende straffespark.

Her er der tidligere blevet dømt omspark, hvis en eller flere spillere er løbet for tidligt ind i feltet.

Det laves nu om, så der kun dømmes omspark, hvis en spiller har indflydelse på spillet ved at genere enten målmand eller sparker, eller hvis man efterfølgende spiller bolden som den første eller blokerer en ripost.

Hvis en angrebsspiller for eksempel løber for tidligt ind, og skytten brænder, så fløjtes der ikke omspark, hvis enten skytten selv eller en anden end ham, der løb for tidligt i feltet, opsnapper bolden.

DBU fremhæver i sin nyfortolkning af Fodboldloven en tredje større ændring, men denne vedrører kun breddefodbold, hvor der tildeles ti minutters udvisning ved gult kort.

Her har man tidligere måtte komme tilbage på banen efter de ti minutter, uanset om bolden var i spil eller ej. Med den nye regel kan man første komme ind igen ved først givne spilstop.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

BMA

0 - 3

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce