

Der var tumult mod slutningen af kampen mellem Vejle BK og Brøndby IF.
Her røg Nathan Trott og Daniel Wass i totterne på hinanden, efter at sidstnævnte havde scoret det udlignende straffespark til slutresultatet 1-1.
Nathan Trott spillede ellers en stor kamp, og den 25-årige keeper havde en stor andel i, at Vejle kan drage hjem med et enkelt point.
Efter kampen blev Trott spottet af Discovery+'s eksperter, hvor han talte i telefon, og det var med hans mor, der ikke havde meget tilovers for Daniel Wass' opførsel.
- Det var min mor, fordi hun så kampen, fortæller Nathan Trott til Discovery+.
- Hun fortalte mig, at hun synes, at jeg spillede en god kamp, og at hun ville slås med Brøndbys nummer ti (Daniel Wass, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende satte Nathan Trott ord på, hvad der egentligt skete i situationen med Daniel Wass.
- Han (Wass, red.) scorede straffesparket, og jeg var på vej ind for at hente bolden før Brøndby-spillerne. Og jeg tror, han gav mig et spark, da jeg skulle tage bolden.
- Jeg rørte ikke nogen før, de rørte mig. Selvfølgelig kommer jeg til at forsvare mig selv, mit hold og svare igen.
- Temperamenterne kører i løbet af kampen, og det er derfor, vi begge får et gult kort.
Skønt det ikke blev til tre point i Brøndby kan Vejle BK rejse retur med det enkelte point, som hiver dem op på 19 point - ét point bag Lyngby BK.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga




































