Det var en smule søvndyssende, da Randers FC og Sønderjyske søndag spillede 0-0 på Cepheus Park.
Til sidst i kampen kom der dog en smule dramatik, da Olti Hyseni faldt til jorden inde i feltet efter en duel med Laurits Raun Pedersen.
Simon Duerlund Rasmussens fløjte forblev dog tavs, og dommeren blev heller ikke kaldt ud til skærmen af VAR for at tjekke for et muligt straffespark.
Det blev Sønderjyske-målmand Marcus Bundgaard spurgt ind til efter opgøret.
- Vi har faktisk lige siddet og set det i omklædningsrummet, og det ser ud til, at det var et åbenlyst benspænd.
Hvad tænker I om det?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig frustrerende at sidde og se efterfølgende, men vi kan ikke gøre noget ved det. Kampen er færdig, og det er sådan, det er, siger Marcus Bundgaard.
Sønderjyske-cheftræner Thomas Nørgaard satte også ord på situationen efter kampen.
- Vi bruger ikke så meget tid på det, og jeg kunne ikke se det under kampen. Men jeg var lige i studiet, hvor jeg så det stille og roligt et par gange, og i min bog ligner det grangiveligt et straffespark.
- Det er en vurdering, som dommeren træffer, men jeg ville have været glad for, at han var blevet kaldt ud for at se det igen på skærmen.
- Når jeg nu har set den et par gange, undrer jeg mig over det. Jeg er lidt uforstående over, at VAR ikke fik ham kaldt ud til skærmen, siger cheftræneren.
Efter 13. runde er Sønderjyske på ottendepladsen, mens Randers er at finde på sjettepladsen.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
Sønderjyske
Randers FC
3F Superliga




































